Forfatter - Benny Berthelsen

Danmarksmesterskabet 2019/2020

DHU pokal

Den verdensomspændende Covid-19 epidemi har haft store konsekvenser, og det gælder også afslutningen af hockeysæsonen 2019/2020.

Indendørs 2019/2020:

Vi nåede netop at få afsluttet seniormesterskabet ved final four i Odense, hvor KH løb med guldet for damerne og Orient Lyngby løb med guldet for herrerne. Se mere her:  http://dhu.nu/final4-dm-i-halhockey-2020/

På ungdomssiden måtte finalestævnet i Slagelse aflyses få dage før, og det betød, at stillingen i grundspillet blev afgørende for medaljefordelingen:

  • U10: Guld til Slagelse, Sølv til Odin og Bronze til Kalundborg
  • U12: Guld til Slagelse, Sølv til Odin og Bronze til Sørbymagle
  • U14: Guld til Slagelse, Sølv til Odin og Bronze til Sørbymagle
  • U16: Guld til Odin, Sølv til Slagelse og Bronze til Gentofte/Orient/KH

Stort tillykke til alle medaljevindere.

Udendørs 2019/2020:

Alle forårets turneringskampe (både senior og ungdom) måtte aflyses, og det betød, at stillingen efter 1. halvdel af sæsonen blev afgørende for medaljefordelingen:

  • U10: Guld til Slagelse, Sølv til Kalundborg og Bronze til Odin
  • U12: Guld til Slagelse, Sølv til Odin og Bronze til Gentofte
  • U14: Guld til Slagelse, Sølv til Sørbymagle og Bronze til Odin
  • U16: Guld til Odin, Sølv til Slagelse og Bronze til Gentofte/Orient
  • 1. division: Guld til Slagelse
  • Dameligaen: Guld til KH, Sølv til Gentofte og Bronze til Odin/Hørning
  • Herreligaen: Guld til Slagelse, Sølv til KH og Bronze til Orient/Gentofte

Stort tillykke til alle medaljevindere.

Pokalmestre 2020:

Pokalturneringen blev holdt som en åben mulighed, hvis muligheden skulle opstå … og det lykkedes. De tilmeldte damehold spillede alle mod alle, og herreholdene spillede i 2 puljer, hvorefter 1’erne fra de 2 puljer spillede pokalfinalen.

Pokalmestre damer: KH

Pokalmestre herrer: Slagelse

På grund af mangel på mulighed for forberedelse til kampene går pladsen til den europæiske turnering til nr 2 i Danmarksturneringen.

Stort tillykke til pokalmestrene.

Modtagere af Udviklingsprisen og Ildsjæleprisen 2019 offentliggjort

Andreas Østerbye, Hørning Hockey Klub modtager Udviklingsprisen 2019

På Repræsentantskabsmødet blev det offentliggjort, hvem der blev modtager af Udviklingsprisen 2019, og i år blev også Ildsjæleprisen uddelt.

Udviklingsprisen

Andreas Østerbye, Hørning Hockey Klub modtager Udviklingsprisen 2019

Andreas Østerbye, Hørning Hockey Klub modtager Udviklingsprisen 2019

Modtager af Udviklingsprisen 2019 blev Andreas Østerbye, Hørning Hockey Klub. Motivation for hædersbevisningen er:

Andreas har været initiativtager og drivkraft omkring etableringen og opbygningen af Hørning Hockey Klub. Han har med stort drive og mod kastet sig over en opbygning af en ungdomsgruppe, der både kan ses på unionens medlemstal og som deltagere i DHU’s U8-samlinger, uanset hvor i landet de ligger. Det gavner både hockeymulighederne lokalt, i Vestdanmark og i hele Danmark, og der er flere idéer og indsatser på vej.”

Stort tillykke til Andreas med prisen, der blev overrakt i Odense i lørdags i forbindelse med pokalkamp.

Ildsjæleprisen

Tobias Grand, Københavns Hockeyklub modtager Ildsjæleprisen 2019

Tobias Grand, Københavns Hockeyklub modtager Ildsjæleprisen 2019

Ildsjæleprisen er en pris, der bliver uddelt ved særlige lejligheder, og denne pris blev taget i anvendelse. Modtager af Ildsjæleprisen 2019 blev Tobias Grand, Københavns Hockeyklub. Motivation for hædersbevisningen er:

Tobias har igennem mange år brændt for hockey på en måde, hvor det har sat betydningsfulde spor for dansk hockey. Han har udviklet sine færdigheder i både ind- og udland, og altid stillet sig til rådighed, når landsholdet har haft opgaver, og har med stort engagement skabt synlighed omkring dansk hockey.

Alene i 2019 har Tobias vundet Europa Cup med Partille SC, bidraget på sin nære og inspirerende måde som gæstetræner ved et hockeyakademi, har taget aktiv og betydelig del i landsholdskonflikten og ikke mindst gået foran som anfører for et herrelandshold fyldt med debutanter.

Tobias er på olympisk vis en rollemodel, der med sit eget eksempel og engagement giver hockeydrømme næring.”

Stort tillykke til Tobias med prisen, der blev overrakt i Gentofte i lørdags i forbindelse med pokalkamp.

Nyt om A-landsholdet

Herrelandsholdet Lucerne jan 2020

Peter KalfstermanI disse lidt særlige tider for os alle er det en stor glæde, at vi kan meddele, at vi fortsætter samarbejdet med Peter Kalfsterman som Cheftræner for A-herrelandsholdet.

Peter og eliteudvalget har efter EM i januar evalueret samarbejdet og er begge interesseret i at fortsætte – nu med et længere sigte end første aftale, som primært handlede om at blive klar til indendørs EM i Schweiz.

Vi kigger nu fremad og sigter efter både udendørs EM i sommeren ’21 og indendørs EM januar ’22.

Udover indsatsen med A-herrelandsholdet vil Peter bidrage med sparring og inspiration til DHUs øvrige landstrænerteams.

Planlægningen er allerede i gang og alle spillere med ambitioner om A-landsholdet inviteres til møde på søndag, den 21. juni, klokken 16 i Slagelse (efter pokalslutspillet), hvor planer, ambitioner og forventninger vil blive gennemgået.

Jeff Retslov fortsætter som holdleder, og sammen med Peter og resten af teamet vil de tilrettelægge en indsats, som gør os klar til igen at kunne konkurrere udendørs såvel som indendørs.

Som i første omgang er denne aftale kun kommet i stand med stor støtte fra Skov og Havehuset i Slagelse, og DHU vil gerne takke for samarbejdet frem mod EM i januar 2022 og glæder os til det fortsatte samarbejde til fælles gavn.

For yderligere information eller spørgsmål kan der rettes henvendelse til Eliteudvalget, Niels Henrik Sørensen; niheso@gmail.com.

Positiv medlemsudvikling i dansk hockey

DHU medlemstal 2019

DHU medlemstal 2019Det samlede medlemstal for 2019 vendte tilbage på 850 efter et lille dyk i 2018. Det er en fremgang på 26 medlemmer i forhold til 2018, og dermed 4 år i træk, at dansk hockey er over 800 medlemmer.

I 2019 blev der hentet lidt af det fald, vi så i 2018 i gruppen 0-12 årige.  Til gengæld fik vi et større fald i gruppen 13-18 årige.

I oversigten nedenfor er der mulighed for at se, hvordan de enkelte klubber har udviklet sig.

Tillykke til Hørning med “Årets højdespringer”, og til Slagelse med også i år at være “Årets topscorer”.

Download (PDF, 181KB)

Hockey Akademi 2020 aflyst

HA 2016 billede

Det årlige Hockey Akademi i slutningen af skoleferien, arrangeret af Hockeyklubben Odin og DHU, må desværre aflyses på baggrund af den nuværende Covid-19 situation.

Planlægningen har været i gang længe og invitationen har ligeledes ligget klar længe, men en række faktorer gør, at en aflysning er fundet nødvendig. Der er tale om et stort arrangement, hvor der fortsat er stor usikkerhed omkring:

  • Konkrete retningslinjer for antal deltagere,
  • Hvilke typer af aktiviteter, der vil kunne arrangeres, og
  • Udfordringer i forhold til at kunne sikre overnatning, bespisning og socialt samvær under sikre former og pt. ukendte retningslinjer.

Det er ærgerligt, og vi ved, at det er en aktivitet, der er set frem mod.

Da vi både har været lukket ned og været under særlige restriktioner, så ved vi, at sommeraktiviteter kan være en god mulighed for at fastholde og udvikle glæden ved hockey. Vi håber derfor på, at der i klubberne kan opstå små, fleksible sommeraktiviteter, og nogle af disse aktiviteter vil blive støttet økonomisk fra Udviklingsudvalget.

Fortsat god vind … ”sammen – sammen” og ”sammen, hver for sig”

Udendørsturneringen 2019/2020 er afsluttet

Menupunkt på dhu.nu

Kære alle i dansk hockey,

Lige før påsken kom Mette Frederiksen med udmeldingen om fortsat nedlukning af sport frem til 10. maj. Bestyrelsen og Turneringsudvalget har efterfølgende været i dialog om at finde den bedst mulige løsning for den resterende del af udendørssæsonen 2019-2020.

Der er blevet taget følgende beslutning:

  • Udendørssæsonen afsluttes pr dags dato, hvilket betyder, at der ikke spilles flere kampe i Danmarksturneringen, og at den nuværende stilling også bliver den endelige stilling.
    Ikke alle hold har spillet lige mange kampe, men denne Covid-19 situation gør det umuligt at afslutte med samme antal kampe.
    Rækkerne bliver indenfor kort tid afsluttet i AltiusRT.
    Når det igen bliver muligt at mødes, vil Turneringsudvalget indsamle pokaler fra sidste års vindere og efterfølgende uddele pokaler og medaljer til dette års vindere.
  • Pokalturneringen for senior herre- og damehold holdes som mulighed
    Det betyder følgende:
    – Alle hold i 1. div. og ligaerne har mulighed for at genoverveje deres deltagelse og tilmelde et hold nu.
    – Alt efter hvor mange hold, som tilmelder sig pokalen, laves et program, som tilgodeser de retningslinjer, som er gældende på det tidspunkt. Kampene vil først blive programsat til midt-ultimo juni.
    – Der vil ikke være et turneringsgebyr for pokalturneringen.
    – tilmelding skal ske senest onsdag den 5. maj til Turneringsudvalget.

Det er en svær tid for os alle, og beslutningen har ikke været nem at tage. Vi glæder os til at se jer alle på banen igen.

God vind til alle med at holde formen og gejsten ved lige #sammen-hver-for-sig

 

På vegne af Turneringsudvalget og Dansk Hockey Union

Louise Hansen

Nyt om U21-herrelandsholdet

Menupunkt på dhu.nu

EM i Portugal

U21 – EuroHockey Indoor Junior Championship II Men 2021 afholdes i Paredes Portugal i januar 2021, hvor Danmark skal op imod følgende nationer: Hviderusland, Bulgarien, Kroatien, Irland, Portugal, Ukraine og Wales.

DHU’s talentfulde og ambitiøse U21 landshold er allerede i gang med forberedelserne. Holdet har siden sidste EM haft en række træningssamlinger og deltaget i træningsturneringer i Tyskland, og nu lægges planen frem mod januar, som skal sikre et flot resultat til drengene.

Flere spillere har i denne sæson opnået ny og vigtig erfaring fra såvel A-landsholdet, europæiske klubkampe og den hjemlige liga, så det bliver spændende at følge holdets udvikling.

Ændringer i teamet

Mikkel Steinmetz og Trine Moll har desværre ønsket at stoppe i teamet og udtræder således. DHU vil i den anledning gerne takke begge to for den store indsats gennem flere år i arbejdet med at skabe en seriøsitet og stor fremgang omkring vores U21 landshold.

Ralf Christensen fortsætter som træner og vil fremadrettet blive assisteret af Jonas Bryde med Henrik Nielsen som holdleder. Henrik har mange års erfaring fra A-landsholdet og har tilbudt at hjælpe til frem mod EM. Jonas kommer med en lang spillererfaring fra såvel danske som internationale klubkampe og landshold og vil være sparringspartner for Ralf frem mod EM. DHU byder Jonas velkommen og Henrik velkommen tilbage og ser frem til samarbejdet.

Materialer til Repræsentantskabsmøde 2020

Rep møde 2020 udskudt

Årets Repræsentantskabsmøde var oprindelig indkaldt til den 29. marts 2020 klokken 10, men på baggrund af den særlige situation omkring Corona-virus er mødet udskudt til den 17. juni 2020 klokken 18 i Idrættens Hus, mødelokale Allan Simonsen.

For at overholde formalia omkring alle tidsfrister kan du herfra http://dhu.nu/om-dhu/repraesentantskab/ via menupunktet i venstre side “Repræsentantskabsmøde 2020” se alle materialer, der er sendt ud forud for mødet, og du har også mulighed for at se materialer fra tidligere år.

Aflysning af Final4 – DM i halhockey for ungdom 2020

Ungdomsslutspil aflyst

Turneringsudvalget, DHU bestyrelsen og Slagelse Hockeyklub har de seneste dage været i tæt dialog i forhold til afviklingen af ungdomsslutspillet i den kommende weekend.
Vi har løbende fulgt med i udmeldingerne fra myndighederne vedrørende udviklingen i Corona-virus.

Onsdag eftermiddag valgte Slagelse at trække sig som arrangør. DHU har bakket 100% op om dette, og ungdomsslutspillet 2020 er dermed aflyst.

Der vil Ikke komme en ny dato for slutspillet, og sæsonen afsluttes på følgende måde:

Nr 1 i grundspillet vinder danmarksmesterskabet.

Nr 2 i grundspillet får sølvmedaljer

Nr. 3 i grundspillet får bronzemedaljer.

Turneringsudvalget vil i en nær fremtid tage kontakt til de enkelte klubber, så børnene får deres medaljer/pokaler.

Turneringsudvalget og Dansk Hockey Union takker alle for en god sæson, og ser frem til at møde jer igen på banen udendørs.