Daniel Denta, Orient Lyngby var udpeget til at være dommer ved herre-VM indendørs fra 7. til 11. februar i Berlin, og vi har stillet Daniel nogle spørgsmål om hans oplevelser med at dømme på den største scene indendørs.
Hvor mange kampe fik du dømt?
Jeg dømte 6 kampe.
Hvilken en af kampene tænker du særligt tilbage på, og hvad skyldes det?
Første kamp er selvfølgelig altid speciel, om det er til VM, EM, Europa Cup eller andet huskes den, fordi det er den første. Anden kamp var speciel da det var på bane 1, hvor der var TV på, flere tilskuere og en helt anden stemning. Belgien-Schweiz var speciel, fordi det var en knald eller fald kamp for Belgien. Sådan kan jeg blive ved med at fremhæve små ting fra hver eneste kamp. Jeg kan ikke fremhæve én enkelt kamp eller detalje – alle 6 kampe fylder stadig, og jeg tænker tilbage på hvert eneste minut med glæde og håb om, at chancen byder sig igen.
Du har med kort tid imellem deltaget i både A-EM og A-VM. Har der været forskelle på de 2 arrangementer niveaumæssigt/dommerhåndteringsmæssigt, og hvis ja, hvilke?
Rent hockeymæssigt har der været stor forskel på de turneringer. Uden at fornærme for mange tror jeg samtlige 8 hold til EM ville kunne klare sig til VM, men omvendt viste Iran og Australien også, at Europa ikke skal føle sig for sikre på topplaceringerne mere.
Dommermæssigt var vi en del gengangere fra EM, der også skulle til VM, hvilket betød at den briefing, vi blev præsenteret for, var den samme begge steder. Dommernes linie til VM og EM skulle være den samme. Dette betød at de videoer, der blev diskuteret til VM, også blev brugt til EM. Frem mod både EM og VM blev der lavet facebookgrupper, hvor der blev diskuteret diverse situationer, for på den måde at sikre sig, at alle dommerne havde det samme udgangspunkt.
Rent organisatorisk var VM meget større, der var mange flere frivillige, flere tilskuere, mere mediebevågenhed, alle kampene blev styret af TV-transmissioner/youtube osv. Der er forskel på, om det er VM eller EM i forhold til forventningspres fra spillere, trænere og tilskuere. Man har som dommer ikke råd til at lave fejl.
Hvilke 2-3 læringer har du selv med fra dine dommeroplevelser i januar og februar?
Personligt har jeg fået enormt meget ud af de to turneringer. Jeg har dømt kampe på det højeste niveau og fået feedback fra nogle af de bedste Umpire Managers i verden. Desuden blev jeg endnu engang bekræftet i, at jeg skal ud og have flere kampe i udlandet, for at hæve mit niveau yderligere. Dels for at dømme nye hold, men også for at blive udfordret mere end jeg p.t. gør i Danmark.
Hvilke 1-2 idéer har du med hjem til Dansk hockey?
Generelt vil det være godt hvis vi i dommergruppen havde en mere løbende kommunikation, og ikke kun mødes til kampene. På den måde vil vi sikre os, at alle er lige forberedte og dermed har et bedre grundlag for at dømme ens. Helt konkret, for at vi kan forbedre os i Danmark, kræver det, at der er en eller to personer, der sørger for at dele videoer, som vi skal kommentere på, og at vi mødes inden sæsonstart og diskuterer linjen for sæsonen.
Desuden ville det også være en gevinst, hvis der kunne være en 3. person, der kom ud og så enkelte kampe, som kunne give evaluering efter kampene. Dette behøver ikke nødvendigvis være en dommer, selv om det vil hjælpe, men en person, der kan gå ind og udfordre dommerne lidt efter kampene og give ris og ros.
Jeg kan desuden kun tilslutte mig landstræner Niels Henrik Sørensens ord fra EM, “ Turneringen viste også at det ikke er nok at træne intensivt frem mod EM hvert andet år. Skal dansk hockey have en fremtid, hvor vi indimellem blander os med de allerbedste, kræver det en kontinuerlig indsats såvel udendørs som indendørs og gerne startende allerede fra U16, U18 og U21 landsholdene”.