Udviklingsprisen 2018

Nu har du mulighed for at sende et skulderklap og en anerkendende tanke til de(n) person(er), som du synes har udmærket sig ekstraordinært ved virkelyst og motiverende og engagerede udviklingsarbejde i dansk hockey.

Skriv navnet på din favorit, og hvorfor du synes at lige netop han/hun/de fortjener at modtage prisen … og senest den 25. februar.

Eksempler:

Til inspiration kan det for eksempel være:

  • Organisationen bag pige-/damesamlingerne (Emilie, Katrine, Tina og Janne), der igennem længere tid har stået bag de jævnlige samlinger, og arbejdet for, at der nu er en deltagelse til EM 2020 forude.
  • Jeppe Pilgren, Hockeyklubben Odin, der er initiativtager og drivkraft bag 2 af de årlige DHU-events ”Hockey Akademiet” i sommerferien og ”Cup’O”-stævnet i starten af året.
  • Personerne bag Gentofte Hockey Klub, der i de sidste 3-4 år har arbejdet hårdt på at styrke organisationen og tilgangen til klubben, så nu er godt repræsenteret i alle de små rækker.

Procedure

Det er hockey-Danmark der indstiller kandidater. Ud fra indstillinger og begrundelser træffer Udviklingsudvalget beslutning om, hvem der vinder prisen. Vinderen offentliggøres senest i forbindelse med det årlige repræsentantskabsmøde.

Her kan du afgive dit bud på kandidat til Udviklingsprisen 2018: http://dhu.nu/om-dhu/udvalg/udviklingsudvalget/udviklingsprisen/stem-til-udviklingsprisen/

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *