Unionssamlinger for pige- og damespillere

Emilie (Slagelse) og Katrine (Odin) søsætter nu et initiativ, der har til hensigt at udvikle pige- og damehockey’en på både kort og lang sigt.

Målgruppen er pige-/damespillere fra 14 år og ældre. I første omgang kan I se af invitationen, at der kaldes til samling den 7. maj (fra klokken 10.00 til 14.00) og den 18. juni (fra klokken 14.00 til 18.00). For nogen vil det sikkert falde sammen med andre hockeyaftaler (eller andre aftaler), men vi håber, at mange vil støtte op omkring projektet.

Emilie, Katrine og udviklingskonsulent, Benny vil arbejde videre med:

  • Organisering,
  • Målsætninger på både kort og lang sigt,
  • Datoer for samlinger efter sommerferien, og bedst mulig samspil med turneringsplanen og andre hockeyaktiviteter, og
  • Muligheder for deltagelse i stævnesammenhænge.

For Emilie og Katrine, der vil være tovholdere på samlingerne, er drømmen at få bygget pige-/damehockey op til at kunne etableres som et decideret talentprojekt på linje med U16-projektet for drengene, og på sigt skabe et fundament for, at ”damelandsholdet” vender tilbage.

Se invitationen her.

Meld hurtigt til Emilie, hvornår I ønsker at være med, og del gerne informationen med alle I kender.

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *