Æresmedlem af DHU og DHU’s hæderstegn

Hædringer i Dansk Hockey Union

Dansk Hockey Union (DHU) har 2 forskellige hædersbevisninger:

  • Æresmedlem af DHU, og
  • DHU’s hæderstegn

Æresmedlem

DHU’s bestyrelse kan udnævne en person, der gennem en årrække har gjort en fortjenstfuld indsats for DHU og for hele dansk hockey, til æresmedlemmer.

Enhver med tilknytning til DHU kan indstille en person til æresmedlem. Indstillingen skal være skriftlig og være DHU i hænde efter samme tidsfrister som for indsendelse af forslag til det årlige repræsentantskabsmøde.

Beslutningen om kandidatur til æresmedlem kræver bestyrelsens flertal.

Som æresmedlem tildeles vedkommende:

  • Hædersbevisning fra DHU
  • Ret til deltagelse ved DHU’s årlige repræsentantskabsmøde med taleret

 

DHU’s hæderstegn

DHU’s bestyrelse kan tildele et hæderstegn til en person, der har lagt en ekstraordinær og/eller mangeårig arbejdsindsats i DHU eller i en af DHU’s medlemsklubber.

Enhver med tilknytning til dansk hockey kan indstille en person til DHU’s hæderstegn. Indstillingen skal være skriftlig og kan sendes til DHU på et hvilket som helst tidspunkt på året og bliver behandlet på første efterfølgende bestyrelsesmøde.

DHU’s hæderstegn er forbundet med tildeling af en særlig medalje, og bliver offentliggjort på førstkommende Repræsentantskabsmøde.