Tak for hjælpen med indstillinger af personer/grupper, der har udmærket sig ekstraordinært ved virkelyst, samt motiverende og engageret udviklingsarbejde i 2021.
I alt er 3 blevet nomineret, og alle har modtaget en opsummering af jeres begrundelser for indstillinger.
Kandidaterne til prisen er:
- Rieke Andersen, Hørning/Marselisborg Hockey Klub for utrætteligt og humørfyldt arbejde omkring at stable et damehold på benene til gavn for både jysk og dansk hockey
- Heidi Hansen og Jens Sindberg, Vestegnens Hockey Klub for deres evne til at få alle til at spille hockey, at få alle til at føle sig velkomne fra dag 1, og for deres indsats for at vækste klubben igennem en Corona pandemi
- Bettina Eriksen, Kalundborg Hockey Klub for at møde spillere og forældre individuelt, for værdifuld og klar information og evnen til at udvikle spillere både teknisk og socialt
På Repræsentantskabsmødet den 20. marts i Idrættens Hus bliver det offentliggjort, hvem Udviklingsudvalget har valgt som modtager af Udviklingsprisen 2021.