Har du lyst til at udvikle Dansk hockey?

udviklingsstøtterDansk Hockey Union (DHU) er godkendt til at deltage i EHF/KNHB Twinning programmet, hvor vi med støtte fra EHF igennem en halvanden års periode indgår i et samarbejdsprojekt med den hollandske klub MHC Ede. Byen Ede ligger godt 80 km øst for Amsterdam, og MHC Ede er en klub med cirka 750 medlemmer.

Som en del af projektet skal vi nedsætte en projektgruppe på minimum 3 personer (begge køn repræsenteret og én af personerne mellem 18 og 25 år). Projektgruppen vil blive på 3-4 personer, og udviklingskonsulent Benny vil være en af dem. For at få en bred projektgruppe med mange forskellige kompetencer, søger Udviklingsudvalget efter kandidater til den endelige gruppe. I forbindelse med de 4 besøg vil kommunikationen primært foregå på engelsk. Vil du være kandidat til at blive valgt, så send en motiveret ansøgning til dhu@dk-hockey.dk med emnet ”kandidat til Twinning-projektet” senest 5. juli 2020. Udvælgelsen af projektgruppen vil ske senest 20. juli, hvorefter alle vil modtage besked.

Projektgruppen vil blive sammensat, så den samlede gruppe besidder:

  • Stor lyst til at arbejde for udvikling af hele dansk hockey
  • Bredt kendskab til mange klubber – har fingeren på pulsen
  • Evnen til at se udviklingsaktiviteterne i en større sammenhæng
  • Evnen til at sikre, at projektet munder ud i helt konkrete udviklingstiltag

Projektet kommer til at løbe over 1½ år:

  • Besøg 1: Projektgruppen besøger MHC Ede (formentlig i slutningen af september), hvorefter fokuspunkter for udviklingsprojektet vil blive udvalgt.
  • Besøg 2 og 3: MHC Ede besøger Danmark med henblik på at give inspiration indenfor aftalte områder.
  • Besøg 4: Projektgruppen besøger MHC Ede (formentlig 2. halvår 2021) og afrunder projektet.

Forud for og efter projektgruppens første besøg hos MHC Ede vil der blive afholdt møde mellem projektgruppen og deltagere fra DHU’s 3 udvalg med henblik på at finde de bedst mulige fokusområder for projektet.

Indsatserne for projektgruppen vil være:

  • 2 weekend besøg hos MHC Ede
  • 2 weekend forløb i Danmark, hvor MHC Ede er på besøg
  • Mødeaktiviteter … primært i forbindelse med de 4 ”besøg”

Rejse- og opholdsudgifter vil blive dækket.

 

På vegne af Udviklingsudvalget

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *