Hockeyklubben Odin byder velkommen til Cup’O i Hjallelsehallen, Odense, fra d. 17.-19. januar 2025
Denne weekend byder Hockeyklubben Odin velkommen til deres årlige internationale ungdomsstævne, Cup’O. I år deltager hele 18 hold fra fire forskellige lande: Danmark, Tyskland, Sverige og Finland.
Turneringen er fuldt booket! Vi kan se frem til en spændende weekend med 58 kampe fordelt på U14- og U16-rækkerne. Her vil de dygtige unge spillere kæmpe om årets Cup’O pokaler.
Er der underholdning?
Der er masser af underholdning at se frem til! Hockeyklubben Odin skaber en festlig stemning med lys, musik og konkurrencer, som gør weekendens oplevelse endnu sjovere for både spillere og tilskuere. Glæd dig blandt andet til et amerikansk lotteri med flotte præmier!
Hvor kan vi følge med?
I kan holde jer opdateret hele weekenden, der er live-resultater på alle kampe! Følg med i opdateringerne her: dhu.altiurst.com
Find det fulde kampprogram her:
- U14-kampe: Kampprogram altiurst U14
- U16-kampe: Kampprogram altiurst U16
Dato og tid:
- Fredag d. 17. januar: Første kamp spilles kl. 20:00
- Lørdag d. 18. januar: Første kamp spilles kl. 08:30
- Søndag d. 19. januar: Første kamp spilles kl. 08:30
Entré: Der er gratis adgang hele weekenden!
De deltagende hold er:
U14: Sørbymagle, Slagelse, Hørning, Vestegnen, Bemerode (DE), Bergstedt I (DE), Bergstedt II (DE), Warriors Helsinki (FIN), Partille SC (SE) og Odin.
U16: Slagelse, Kalundborg, Gentofte, Vestegnen, SC Victoria (DE), Bergstedt I (DE), Bergstedt II (DE) og Odin/Sørbymagle.
Vi glæder os til at se jer i Hjallelsehallen til endnu en spændende hockey-weekend på dansk jord!