Hockey Akademi 2020 aflyst

Det årlige Hockey Akademi i slutningen af skoleferien, arrangeret af Hockeyklubben Odin og DHU, må desværre aflyses på baggrund af den nuværende Covid-19 situation.

Planlægningen har været i gang længe og invitationen har ligeledes ligget klar længe, men en række faktorer gør, at en aflysning er fundet nødvendig. Der er tale om et stort arrangement, hvor der fortsat er stor usikkerhed omkring:

  • Konkrete retningslinjer for antal deltagere,
  • Hvilke typer af aktiviteter, der vil kunne arrangeres, og
  • Udfordringer i forhold til at kunne sikre overnatning, bespisning og socialt samvær under sikre former og pt. ukendte retningslinjer.

Det er ærgerligt, og vi ved, at det er en aktivitet, der er set frem mod.

Da vi både har været lukket ned og været under særlige restriktioner, så ved vi, at sommeraktiviteter kan være en god mulighed for at fastholde og udvikle glæden ved hockey. Vi håber derfor på, at der i klubberne kan opstå små, fleksible sommeraktiviteter, og nogle af disse aktiviteter vil blive støttet økonomisk fra Udviklingsudvalget.

Fortsat god vind … ”sammen – sammen” og ”sammen, hver for sig”

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *