Hvem skal nomineres til Udviklingsprisen 2023?

Oplevelser i dansk hockey er skabt af en lang række af personer, der i løbet af året løber aktiviteter i gang, binder ting sammen, rækker ud og gør hockey synlig. Nogle af indsatserne er med til at skabe udvikling for dansk hockey som helhed, og her er Dansk Hockey Unions Udviklingspris en mulighed for at se tilbage på og takke for indsatsen i det gamle år. Udviklingsprisen 2022 gik til Kristine Hjort og Kris Søndergaard fra Sørbymagle Hockey Klub.

Hockey Danmark har gennem deres nomineringer sendt et skulderklap og en anerkendende tanke til den/de person(er), som de synes i 2023 har udmærket sig ekstraordinært ved ”motiverende og engagerende udviklingsarbejde i dansk hockey”.

De i alt 14 nominerede er:

  • Emilie Eriksen (Kalundborg Hockey Klub) og Kristine Hjort, Sørbymagle Hockey Klub for at løbe pigetalent-træningssamlinger igang med henblik på at udvikling ungdomslandshold på pigesiden.
  • Vestegnens Hockey Klub for deres engagerede voksne og junior trænere
  • Kalundborg Hockey Klub for at være “den bedste klub”
  • Forældrene i Hørning Hockey Klub for altid at give en hjælpende hånd og for at trodse store kørselsafstande
  • Luke Taylor (Marselisborg Hockey Klub) for at tage den ledige trænerpost og skabe udviklende og sjovt træningsmiljø
  • Lynn Kaddatz (Hockeyklubben Orient) for udvikling af ungdomshold i klubben og samarbejde med Vestegnens Hockey Klub
  • Andreas Østerbye (Hørning Hockey Klub) for at starte klubben og være træner, manager, pædagog og foregangsperson
  • Gruppen bag Hockey Akademiet og Cup’O for deres vedholdende indsats og organisering omkring de 2 årlige og meget besøgte begivenheder
  • Peter Ulrich (Slagelse Hockeyklub) for på sin rolige facon at holde på og udvikle dygtige spillere
  • Jesper Holt Jonasson (Københavns Hockeyklub) for det mangeårige og store udviklingsarbejde han har ydet dels i egen klub i bestyrelsen og for klubbens kvindehold, dels i forhold til det danske herrelandshold
  • Tobias Kaarsbo (DHU’s Udviklingsudvalg) for hans mangeårige arbejde med at udvikle dansk hockey i regi af DHU’s udviklingsudvalg
  • Dommeransvarlige (DHU’s Turneringsudvalg) for deres arbejde med at få nye ungdomsdommere og for måden at modtage dem på
  • Emil Amtoft (dommer i ligaen) for gennem seneste par år at dømme hovedparten af alle ligakampe, og endda mange gange sammen med uuddannede dommere fra klubberne
  • Marianne Wedel Billekop (Gentofte Hockey Klub) for sin tilgang til og sin mangeårige indsats som official (Judge og TO) nationalt og internationalt

Procedure

  1. Fra 9. til 26. februar 2024 har du mulighed for at nominere kandidater
  2. Fra 27. februar til 4. marts 2024 har du mulighed for at afgive stemme/stemmer på de nominerede kandidater
  3. Den 7. marts 2024: Møde i Udviklingsudvalget, hvor udvalget med udgangspunkt i indstillinger, begrundelser og antal stemmer træffer beslutning om, hvem der vinder prisen. Vinderen offentliggøres senest i forbindelse med udviklingsweekenden den 16.-17. marts 2024.