Traditionen tro står den på masser af indendørs hockey i Lyngbyhallen i den første weekend i det nye år. I år dyster 8 herrehold og 6 damehold om det eftertragtede Mason Cup trofæ.
Kom og se hockey i topklasse (fri entre):
- Fredag, hvor værtsklubben Orient Lyngby åbner klokken 14 mod ingen ringere end det irske landshold, og sidste kamp starter klokken 22.20.
- Lørdag, hvor første kamp spilles klokken 9, og sidste kamp spilles klokken 19.50.
- Søndag, hvor første kamp spilles klokken 10, dame- og herrefinalerne spilles klokken 14 og 15.
Herre A-landsholdet bruger turneringen som en af de sidste forberedelser frem mod EM i Portugal i februar, og en række danske klubhold får testet formen af.
De trofaste frivillige har igen i år sørget for at skabe en turnering på højt internationalt niveau, og på dommersiden styrer Jens Hald dommerne, der blandt andet tæller de to danske dommere Emil Amtoft og Martin Olsen i selskab med en række internationale dommere.
Mason Cup opstod i forbindelse med Hockeyklubben Orient Lyngbys 100 års jubilæum tilbage i 2007.
Programmet kan ses her: