Mason Cup 2024 fra 5. til 7. januar

Traditionen tro står den på masser af indendørs hockey i Lyngbyhallen i den første weekend i det nye år. I år dyster 8 herrehold og 6 damehold om det eftertragtede Mason Cup trofæ.

Kom og se hockey i topklasse (fri entre):

  • Fredag, hvor værtsklubben Orient Lyngby åbner klokken 14 mod ingen ringere end det irske landshold, og sidste kamp starter klokken 22.20.
  • Lørdag, hvor første kamp spilles klokken 9, og sidste kamp spilles klokken 19.50.
  • Søndag, hvor første kamp spilles klokken 10, dame- og herrefinalerne spilles klokken 14 og 15.

Herre A-landsholdet bruger turneringen som en af de sidste forberedelser frem mod EM i Portugal i februar, og en række danske klubhold får testet formen af.

De trofaste frivillige har igen i år sørget for at skabe en turnering på højt internationalt niveau, og på dommersiden styrer Jens Hald dommerne, der blandt andet tæller de to danske dommere Emil Amtoft og Martin Olsen i selskab med en række internationale dommere.

Mason Cup opstod i forbindelse med Hockeyklubben Orient Lyngbys 100 års jubilæum tilbage i 2007.

Programmet kan ses her:

Download (PDF, 108KB)