Oplev hockey i verdensklasse til Mason Cup 2025
Sæt kryds i kalenderen og kom med, når vi skyder det nye år i gang med Mason Cup, den første weekend i januar 2025!
Hockeyklubben Orient Lyngby inviterer traditionen tro til en weekend fyldt med intens hockey og uforglemmelige øjeblikke.
Dato og sted:
- Fredag d. 3. januar kl. 14 til søndag d. 5. januar kl. 15
- Lyngbyhallen
Turneringen
Mason Cup byder som altid på en spændende blanding af danske og internationale hold. I år sætter vi også ekstra fokus på det danske U21-herrelandshold, som vi glæder os til at følge tæt. Landsholdet bruger turneringen som forberedelse til EM i Genève, der finder sted fra d. 17.-19. januar 2025.
Deltagende hold
Kvindehold:
- Ireland
- Copenhagen HC
- Team Holland
- Club zur Vahr
- Glen Union
- Orient Lyngby
Herrehold:
- Ireland
- Danmark U21
- Slagelse HK
- Roslagen IF
- Club zur Vahr
- Copenhagen HC
- Western Wildcats
- Orient Lyngby
Fri entré hele weekenden!
Der er gratis adgang til alle kampe, så tag venner og familie med, og vær med til at starte det nye år med hockey i verdensklasse!
Vi glæder os til at se jer til Mason Cup 2025 i Lyngbyhallen!
Se kampprogrammet her: