Puljemulighed til pige-camps – sidste frist for ansøgning 15. april 2020

Med henblik på at tiltrække og fastholde flere piger i 12-15 års alderen har DIF og Procter & Gamble fortsat partnerskabet omkring en pulje, der af klubber kan søges midler fra frem til 15. april, og alle får svar på ansøgningen senest 22. april.

Det er nemt at søge, og sidste år fik 2 hockeyklubber bevilget beløb til camps.

Lidt fakta omkring puljen:

– Målgruppe: 12-15 årige piger (camp for klubbens medlemmer og deres veninder … eller camp sammen med piger fra anden idræt)

– Camp’en skal afholdes inden 31. december 2020

– Der kan søges op til 10.000 kroner til camps med overnatning og op til 6.000 kroner til camps uden overnatning

– Pengene må bruges til at dække forplejnings- og overnatningsudgifter samt andre småfornødenheder (kan i mindre omfang også være lidt træningsudstyr). Der gives ikke tilskud til rejser, stævnedeltagelse, honorar til trænere eller lignende. Det bevilgede beløb udbetales efter campen, når der er indsendt en elektronisk evaluering (link til ansøgningsskema sendes til kontaktpersonen)

– Alle piger modtager en T-shirts og en ”goodie bag” fra Always. Trænerne får adgang til gratis e-læringskursus ”Pigetræner”, link til relevant materiale for pigetrænerrollen, og samtalekort der blandt andet kan være et godt element på camp’en.

Yderligere information og link til ansøgning findes her: https://www.dif.dk/da/forening/vaerktoejer/alwayslikeagirl-camp

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *