I Portugal i 2016 lykkedes det A-landsholdet at kvalificere sig til A-EM indendørs, der foregår den 12. – 14. januar 2018 i Antwerpen, Belgien.
Forberedelserne er i fuld gang, og sammen med klubberne vil der blive arbejdet på at stille med en stærk og velforberedt trup.
Første step bliver udpegning af en bruttotrup på baggrund af 2 åbne træningssamlinger (8. og 22. september i henholdsvis København og provinsen), og efterfølgende vil der blive afholdt en lang række træningssamlinger og træningsturneringer/-kampe. EM truppen udtages ultimo 2017. Tilmelding til de åbne træninger sendes senest den 20. august via klubberne til A-landsholdets holdleder Henrik Nielsen.
Spørgsmål omkring forberedelser og planer kan rettes til holdleder Henrik Nielsen på mail (henrik.nielsen@westrup.com).