Turneringsudvalget, DHU bestyrelsen og Slagelse Hockeyklub har de seneste dage været i tæt dialog i forhold til afviklingen af ungdomsslutspillet i den kommende weekend.
Vi har løbende fulgt med i udmeldingerne fra myndighederne vedrørende udviklingen i Corona-virus.
Onsdag eftermiddag valgte Slagelse at trække sig som arrangør. DHU har bakket 100% op om dette, og ungdomsslutspillet 2020 er dermed aflyst.
Der vil Ikke komme en ny dato for slutspillet, og sæsonen afsluttes på følgende måde:
Nr 1 i grundspillet vinder danmarksmesterskabet.
Nr 2 i grundspillet får sølvmedaljer
Nr. 3 i grundspillet får bronzemedaljer.
Turneringsudvalget vil i en nær fremtid tage kontakt til de enkelte klubber, så børnene får deres medaljer/pokaler.
Turneringsudvalget og Dansk Hockey Union takker alle for en god sæson, og ser frem til at møde jer igen på banen udendørs.