Damelandsholdet deltog ved EuroHockey Indoor Championship III 2020 (W) den 24.-26. januar i Bratislava, Slovakiet, og her kommer træner Niklas Dunham’s beretning fra turneringen:
Efter 8 års fravær var Danmark tilbage i damernes C-division ved EM i Slovakiet, og for første gang nogensinde var der samlet set flere damehold til EM end herrehold. Damehockey i Europa er på vej fremad, en udvikling vi selvfølgelig skal følge med i her i Danmark.
Damelandsholdet har haft kontinuerlige træninger de sidste 4 år, og det kan i den grad aflæses positivt både på og udenfor banen. Vi havde derfor håbet på lidt mere end en slutplacering som nr. 5, men der er god grund til alligevel at være tilfredse med turneringen.
Vi fightede og spillede flot hockey gennem hele turneringen, og det resulterede i to sikre sejre på 5-2 og 13-1 over henholdsvis Slovenien og Finland. Presspillet, forsvars- og angrebsrotationerne fungerede gennem størstedelen af turneringen, og der var stor ros til pigerne fra trænerteamet i de etablerede hockeynationer Spanien og Irland, der begge forventeligt rykkede op i B-divisionen.
Spanien var en oplevelse at spille mod. Vi klarede det ganske hæderligt, inden vi løb tør for kræfter i sidste quarter. Irland var lidt samme historie, hvor vi stod godt i opdækningen, og vores målmænd havde nogle flotte redninger, så kampen kun endte i et 0-4 nederlag.
Fokus fremover er uden tvivl træfsikkerheden, og det kom også til udtryk i de to tætte kampe mod Slovakiet og Portugal, der endte med nederlag på 1-4 og 1-2. Vi kan godt være ærgerlige over ikke at få point i de to kampe, da vi kontrollerede begge kampe, men desværre ikke var kølige nok i cirklen. Det skal øves i klubberne samt på landsholdet, og så står der revanche på menuen i 2022.
Der er stor fremtid for holdet, der var turneringens yngste med en gennemsnitsalder på 20,8 år. Pigerne har et fantastisk sammenhold på tværs af alle klubber, og der var højt humør mellem kampene. Om aftenen blev der tid til dagens nomineringer, som f.eks. dagens ”cheerleader”, ”assist” og bommert. Weekendens uheldige detalje skulle findes på trænerbænken, hvor assistenttræner Mathias Jørgensen var så uheldig at brække foden.
Til sidst en stor tak til Tina Blankschøn, der takker af som holdleder efter 4 år på posten. Hun har gjort et fantastisk stykke frivilligt arbejde.
