Forfatter - Benny Berthelsen

Rejsebrev fra EHF’s Youth Leadership Festival 2019

YLF deltagere 2019Fra 13.-17. august deltog Iben Weigel Jensen og Jeppe Pilgren, begge fra Hockeyklubben Odin, i EHF’s program Youth Leadership Festival i Antwerpen, Belgien. Youth Leadership Festival (YLF) er en form for kursus, hvor alle de europæiske hockeynationer kan sende unge hockeyildsjæle afsted til. YLF er 5 dage spækket med workshops omkring alt, hvad der udvikler hockeysporten (tiltrækning af flere spillere, rekruttering af frivillige til klubberne, dommerudvikling og meget andet.

Iben og Jeppe har nedenfor beskrevet lidt af det, som de har oplevet:

44 deltagere fra 22 nationer. Det var hvad den stod på til EHF Youth Leadership Festival i Antwerpen i Belgien. Her var vi samlet for at diskutere lederskab, give hinanden idéer, skabe et netværk og få inspiration fra store personligheder i europæisk hockey.

Vi havde besøg af de to toptrænere Sofie Gierts og Stephan Haumann, der satte vores tanker igang og gav os inspiration til trænergerningen.

YLF indlæg dommerudvikling 2019Samme dag, som den stod på træning, stod den også i dommernes tegn. Vi fik nemlig besøg af topdommerne Laurine Delforge og Marcin Grochal, som gav os et indblik i, hvor meget træning, der skal til for at være dommer på det højeste niveau … men også hvilke fede oplevelser, man kan få via dommergerningen.

Self-Pass og Scorrd fortalte os om deres entreprenørskab og om, hvordan man vokser sig større indenfor hockeyverdenen. Self-Pass tog os på hockeybanen, hvor de viste os nogle af deres fantastiske tricks, som de bagefter prøvede at lære os nogle af (eksempel: https://www.instagram.com/p/B1tv47rgig0/?igshid=).

Vi havde også besøg af to virkelig seje og inspirerende kvinder. Ægteparret Helen og Kate Richardson-Walsh vandt i 2016 OL guld i Rio med Storbritannien. De fortalte os om den hårde og intense rejse mod OL guld. Hvordan 31 kvinder arbejdede benhårdt i tre år for at komme med til OL, og om, hvor hårdt det er, når træneren skal skære truppen ned fra 31 til 16 spillere. Efter deres fremragende oplæg om landsholdet, lavede de en workshop, hvor der blev diskuteret, hvordan man er en leder, og hvilke egenskaber det kræver.

Derudover stod den på EM hockey og en masse networking med alle de andre, fantastiske deltagere. En helt igennem fantastisk uge med en masse engagerede hockey ledere fra hele Europa. Vi er meget taknemmelige for, at unionen valgte at sende os afsted, og vi håber, at andre unge, danske ledere får lov til at få en lignende fantastisk oplevelse, når seminaret vender tilbage igen om to år i Amsterdam!

Nyt turneringssystem i alle rækker

I sidste sæsons indendørsturnering i herre- og dameligaen testede vi et nyt turneringssystem med det knap så mundrette navn ”AltiusRT”, og det fungerede rigtig fint. Systemet er det samme, som benyttes ude i verden ved de store turneringer. Derfor har Dansk hockey union besluttet at tage dette i brug i alle rækker startende fra denne udendørs sæson.

Her fra Dansk Hockey Union’s hjemmeside findes turneringssystemet på følgende måde:

  • Menupunkter øverst til højre: peg på ”Turnering” og vælg ”Turneringsdatabase”,

Når du er inde i turneringsprogrammet, kan det være en god idé at vælge den række, I ønsker at følge. Det kan vælges ved at ”rulle” ned på skærmen og i venstre side finde ”Competition listing”, hvor de enkelte rækker ligger.

Vi ønsker jer alt mulig held og lykke med det nye turneringssystem, og håber at alle hjælper alle med at komme godt i gang.

For dem, der arbejder aktivt med holdene (holdledere, trænere eller anden form for kampansvar i forbindelse med holdene og kampe) er der også nyt at sætte sig ind i:

  • Vi har samlet alle relevante informationer og støttematerialer ét sted for henholdsvis udendørs- og indendørsturneringen: http://dhu.nu/om-dhu/udvalg/turneringsudvalget/regler-og-turneringsbeskrivelser/
  • Alle personer i klubberne, der vil få ”kampansvar” i forbindelse med gennemførelse af kampene, skal oprettes i det nye turneringssystem med et særligt adgangsniveau. Hvis der er nogen i klubben, der mangler denne særlige adgang, så bestilles den af klubbens formand via mail til turneringsudvalgets Louise Ravnsbæk Hansen på hansi_loui@hotmail.com.
    Denne særlige adgang giver mulighed for at registrere og gennemføre de forskellige kampe, og støtteredskaber til dette kan ses her: Vejledninger til AltiusRT. Der er afholdt informationsmøde omkring brugen af systemerne + sendt vejledninger rundt. Det kan være en god idé at finde frem til, hvem i klubberne, der kan støtte lidt omkring brugen i starten.

Trænerens beretning fra EuroHockey5’s U16 Championship 2019

Træner Christian Sandby og holdleder Anders Sørensen stod i spidsen for U16-herrelandsholdet, der deltog fra 3. til 6. juli i EuroHockey5’s U16 Championship 2019 i Walcz, Polen.

Holdet bestod af:

  • Anfører Ulrik Sandstød Nielsen
  • Målmændene Christopher Meiland og Oliver Bechtold
  • Spillerne Anders Jacobsen, Mikkel Eriksen, Magnus Thorsted, Kenneth Grønvold, Hector Nørgaard, Nicklas Bydam Eghøje, Jeppe Mejling Sørensen og reserve Theodor Grandjean

Turneringen, der gav en masse erfaring, en række skader og en række andre udfordringer, endte desværre med en placering som nummer 9 ud af de 10 hold, og dermed en nedrykning til EuroHockey5’s U16 Championship II.

Læs her træner Christian Sandby’s udførlige beretning, der giver et billede af marginaler, op- og nedture og et billede af en snarlig tilbagevenden til den bedste række:

Download (PDF, 60KB)

U16 landsholdet klar til EuroHockey5’s U16 Championship 2019

Fra 3. til 6. juli deltager U16-herrelandsholdet i EuroHockey5’s U16 Championship 2019 i Walcz, Polen.

God vind til holdet, der består af:

  • Anfører Ulrik Sandstød Nielsen
  • Målmændene Christopher Meiland og Oliver Bechtold
  • Spillerne Anders Jacobsen, Mikkel Eriksen, Magnus Thorsted, Kenneth Grønvold, Hector Nørgaard, Nicklas Bydam Eghøje, Jeppe Mejling Sørensen og reserve Theodor Grandjean
  • Træner Christian Sandby og holdleder Anders Sørensen

Første kamp er mod Ukraine den 3. juli klokken 13.30. Turneringen kan følges her: https://eurohockey.org/event/eurohockey5s-u16-boys/?instance_id=212

Gentofte Hockey Klub 75 år og stadig i udvikling

De sidste 3 uger har der været ekstra stor travlhed i Gentofte Hockey Klub, da:

  • 5. juni var 75 år fødselsdag for klubben,
  • 6. juni var dagen, hvor 2 ud af 3 daginstitutioner rundede deres Hockey & Leg forløb af med en afslutning på klubbens blå bane,
  • 8.-9. juni blev der afviklet en jubilæumsturnering,
  • De sidste kampe i udendørs-sæsonen 2018 / 2019 har skullet spilles, og
  • 25. juni blev der i forbindelse med sommerafslutningen skrevet under på udviklingsaftale mellem klubben og Dansk Hockey Union (DHU).

Gentofte 75 års jubilæumsturnering75 års fødselsdag

Gentofte Hockey Klub blev stiftet under 2. verdenskrig, den 5. juni 1944. 5. juni var derfor dagen, hvor vi kan ønske klubben stort tillykke med deres 75 års fødselsdag/jubilæum.

8.-9. juni blev det fejret med en stor jubilæumsturnering for dame- og herrehold fra ind- og udland. Dagtimerne var præget af stor aktivitet på og udenfor banen, og lørdag aften var nærliggende Stadion-restaurant rammen om et brag af en fest.

Børn fra Vældegården

Børn fra Vældegården

Hockey & Leg

I efteråret 2018 blev Hockey & Leg startet som aktivitet i tre nærliggende daginstitutioner: Vældegården, Brobækhus og Dragen. Den 6. juni var de inviteret til en fælles afslutning på Gentofte Hockey Klub’s bane, og Vældegården og Brobækhus var klar med det samme.

Børnene fik lejlighed til at vise, hvad de havde lært i løbet af efteråret og hen over foråret, og arrangementet sluttede af med frugt, saftevand og diplomer til alle.

Børn fra Brobækhus

Børn fra Brobækhus

Udviklingsaftale med Dansk Hockey Union

Et punkt i DHU’s strategiaftale med DIF er at finde klubber, der gerne vil arbejde på at udvikle sig til en ”+100 klub” … en klub, der dels ligger fast med et medlemstal pænt over 100, dels har opbygget en robust organisation bag klubben.

Gentofte Hockey Klub, der har været i gang med en flot udvikling i de senere år, har ønsket at være en af de nye klubber i ”+100”. I forbindelse med klubbens sommerafslutning underskrev klubbens formand, Martin Vig Rasmussen, og DHU’s udviklingskonsulent, Benny Berthelsen, en udviklingsaftale mellem klubben og DHU.

God vind til Gentofte Hockey Klub med de næste 75 år.

Årets damespiller, herrespiller og dommer

Blandt ligaklubberne i dame- og herreligaen er der blevet indstillet og afholdt afstemning omkring årets damespiller, årets herrespiller og årets dommer.

Årets damespiller blev Caroline Mourier, KH.

Øvrige nominerede spillere var: Emilie Dahl Eriksen, Kalundborg/Slagelse og Iben Weigel Jensen, Odin.

Årets herrespiller blev Tobias Grand, KH.

Øvrige nominerede spillere var: Jonas Diesing, Slagelse, Jesper Jonasson, KH, Klaus Larsen, Slagelse, Mads Nielsen, Slagelse, Stephan Trzepacz, Slagelse og Emil Kousgaard, Orient Lyngby.

Årets dommer blev Kees Tamminga.

Øvrige nominerede dommere var: Per Bech, Daniel Denta, Tom Esterhuizen og Martin Olsen.

Stort tillykke til alle prismodtagere.

Medaljer i ungdomsrækkerne udendørs 2018 / 2019

De sidste kampe er blevet spillet, og medaljerne er blevet fordelt i alle ungdomsrækker. Resultaterne kan ses nedenfor.

U10 sluttede med:

  • Guld: Gentofte
  • Sølv: Sørbymagle
  • Bronze: Odin

 

U14 sluttede med:

  • Guld: Slagelse
  • Sølv: Odin 2
  • Bronze: Odin 1

 

 

U16 sluttede med:

  • Guld: Odin
  • Sølv: Kalundborg
  • Bronze: Slagelse

Topscorerpokalen gik til Mikkel Eriksen, Kalundborg.

Stort tillykke til alle medaljevindere og pokalmodtagere.

Medaljer i seniorrækkerne udendørs 2018 / 2019

De sidste kampe er blevet spillet, og medaljerne er blevet fordelt i alle seniorrækker. Resultaterne kan ses nedenfor.

Dameligaen sluttede med:

  • Guld: KH
  • Sølv: Kalundborg/Slagelse
  • Bronze: Odin

Topscorerpokalen gik til Matilde Christensen, KH.

Herreligaen sluttede med:

  • Guld: Slagelse
  • Sølv: KH
  • Bronze: Orient Lyngby

Topscorerpokalen gik til Jonas Diesing, Slagelse.

 

Herrernes 1. division sluttede med:

  • Guld: Odin
  • Sølv: Slagelse
  • Bronze: Gentofte

Topscorer: Oscar Birch-Hald, Slagelse.

Stort tillykke til alle medaljevindere og pokalmodtagere.

U21-herrelandsholdet stiller skarpt mod januar 2021

U21-herrelandsholdet sætter gang i forberedelserne frem mod næste slutrunde, der er deltagelse ved EM Indoor junior Championship II i januar 2021. Første skridt i forberedelserne er 2 åbne træningssamlinger, der gennemføres den 8. og den 22. september 2019 i Nordhallen, Slagelse (begge dage fra 9.30 til 13.00).

Målgruppen for træningssamlingerne er spillere i årgang 2000 til 2003, og tilmelding sker via klubberne senest 31. maj til holdleder Trine Moll Christensen.

De åbne træningssamlinger vil bestå af:

  • Fysisk træning / test
  • Teknisk træning
  • Information omkring det at være en del af et landshold (f.eks. fysisk/teknisk fokus, selvdisciplin, teamånd og 100% dopingfri)
  • Information omkring, hvad der bliver målt på, og inspiration til videre udvikling

Pan Hockey (Black Swans) støttet af DHU

Pan Hockey har udviklet sig stille og roligt år for år, og én af de mange grunde er, at nye/nysgerrige tages rigtig godt imod. Klubben leverer lånestok og låneskinner til dem, der gerne vil introduceres til sporten, og låneudstyret trængte efterhånden til udskiftning.

Esben Shane tog fat på DHU’s udviklingskonsulent (Benny), for at høre om der var støttemuligheder fra DHU. Det blev aftalt, at dette behov kunne søges dækket ved at sende en ganske kort mail til Udviklingsudvalget via udviklingskonsulenten. Ansøgningen blev behandlet og bevilget på første efterfølgende møde i Udviklingsudvalget, og udstyret blev bestilt hjem og er nu overdraget klubben. God fornøjelse med det nye udstyr til Pan Hockey og held og lykke med den videre udvikling.

Denne ansøgning blev bevilget fra Udviklingsudvalgets ”argumentpulje”, hvor der hvert kvartal er afsat et beløb til at støtte mindre projekter/idéer på en nem måde. Der er mange forskellige muligheder for at få projekthjælp eller økonomisk støtte til ”de gode idéer” i klubberne, og inspiration kan enten hentes i beskrivelsen af ”Klubhjælpen” her: http://dhu.nu/foreningsservice/klubservice/ eller ved at kontakte udviklingskonsulenten på 20 27 03 70 eller bbr@dk-hockey.dk.