Over 1.200 foreninger fra stort set hele foreningsdanmark modtog i 2018 tilskud til deres udviklingsaktiviteter, og 1. marts åbnes der igen for ansøgninger til udviklingsaktiviteter i 2019.
Ansøgninger på beløb op til 30.000 kroner kan søges løbende og bliver behandlet løbende.
Ansøgninger på større beløb (op til 300.000 kroner) har ansøgningsfrist på 3 udvalgte datoer hen over året, og her er første ansøgningsfrist 31. marts 2019.
Det er en god lejlighed til at opnå midler til et af de udviklingsprojekter, der er på vej i klubben. Som inspiration til temaer kan her ses nogle eksempler fra DIF:
- Kommunikation med medlemmer og med nye målgrupper
- Indsatser i forhold til fastholdelse og rekruttering af medlemmer
- Støtte til nystartede idrætsforeninger
- Indkøb af idrætsmateriel
- Kompetenceløft af idrætsforeningens trænere og ledere
- Udvikling af organisationen i idrætsforeningen
Se mere omkring puljen og link til selve ansøgningen (der foregår fra www.medlemstal.dk, hvor også medlemstal bliver indrapporteret hvert år) her: https://www.dif.dk/da/forening/stoette