Mason Cup i Lyngbyhallen den 4.-6. januar 2019

Hockeyklubben Orient-Lyngby åbner dørene for 13. gang i streg for Mason Cup, og igen lægger Lyngbyhallen gulv og rammer til årets første hockeykampe.

fra Mason Cup 2018Herreturneringen ligner lidt kampen om det nordiske mesterskab, da både de svenske og norske mestre (Partille SC og Kringsjå) og guld- og sølvvinderne fra den hjemlige liga (Sørbymagle og Slagelse) deltager. Da både det danske og svenske U21-landshold bruger turneringen som vigtig forberedelse til EM Indoor Junior Championship II i Portugal den 11. til 13. januar 2019, og også Team Hamborg fra 2nd Bundesliga supplerer værtsklubbens eget hold, er der i alt 8 hold i turneringen.

Dameturneringen har 5 hold: KH, det svenske U21-landshold, det danske landshold (som et led i deres forberedelser til deltagelsen ved EM 2020), Club Zur Vahr og Partille SC.

Programmet ligger klar i starten af december. Turneringen starter fredag kl. 15 og herrefinalen bliver spillet søndag kl. 13.30. Orient Lyngby glæder sig til at byde spillere, dommere og tilskuere velkomne.

Mason Cup:

Mason Cup blev gennemført første gang i 2007 og blev navngivet til minde om klubbens store talent Frederik Mason.

Gennem årene har mange nationer været repræsenteret, blandt andet Canada, Rusland, Qatar, USA, Schweiz og England.

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *