Hvert år ved DR’s årlige SPORT show i starten af januar bliver vinderen af Danskernes Idrætspris hædret med 100.000 kroner.
Hvis jeres klub har gang i en ekstraordinær indsats, eller har indført en ny form for idrætsaktivitet, eller på anden måde har skabt noget særligt i jeres lokalområde, så har I mulighed for frem til den 29. september klokken 12 at indstille en kandidat til prisen på www.danskernesidrætspris.dk.
Bag prisen står e-Boks, DR P4 og Danmarks Idrætsforbund.
Når alle indstillingerne er i hus udpeger en lokal dommerkomité de tre bedste idrætsinitiativer, hvorefter alle kan stemme på deres favorit. Dommerkomiteerne i hvert P4-distrikt består af en kendt sportsstjerne, en DIF ambassadør og en P4-journalist. De regionale vindere går videre til den landsdækkende finale, og den endelige vinder afsløres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018 i Herning.
Marselisborg Hockey Klub blev sidste år udvalgt som en ud af tre finalister i distrikt Østjylland, men blev desværre slået på målstregen.