Optaktsmøde for turneringen (udendørs og indendørs) sæson 2019/2020

For at opfylde klubbernes ønsker omkring tilrettelæggelsen af udendørsturneringen (fieldhockey) og indendørsturneringen (halhockey), holder Turneringsudvalget hvert år et åbent møde, hvor der blandt andet arbejdes med:

  • Hvor mange hold er der i de forskellige rækker?
  • I hvilke rækker arbejdes der med ”samlinger” og i hvilke rækker arbejdes der med turneringsform?
  • Hvor mange spillere har klubben på de forskellige, så på hvilken måde tilrettelægges turneringen i de enkelte rækker bedst muligt?

I år foregår mødet søndag, den 26. maj, klokken 14.30 til ca. 16.30 i Slagelses klublokaler, og det vil være optimalt, hvis alle klubber er repræsenteret med en eller to på mødet. Der vil være mulighed for at deltage i mødet via Skype.

I den kommende sæson vil der blive anvendt et nyt turneringsprogram i alle rækker. Programmet har vist sig velfungerende i den test, der er gennemført i ligakampene indendørs, og på mødet vil der også blive orienteret om turneringsprogrammet.

Tilmelding til mødet sendes til John Christensen, formand for Turneringsudvalget på: john@steinmetz-christensen.dk med besked om deltagelse fysisk eller via Skype.

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *