Lørdag, den 3. marts fra Slagelse-hallen fyldt til bristepunktet, da kampene om det danske senior indendørsmesterskab skulle afgøres.
Efter de mange, tætte kampe blev medaljer og pokaler fordelt på følgende måde:
- Guld: Slagelse
- Sølv: KH
- Bronze: Odin
- Guld: Sørbymagle
- Sølv: Slagelse
- Bronze: Orient Lyngby
På dagen blev vinderen af 1. division mænd også afgjort i en knald eller fald kamp mellem vinderne fra grundspillet i henholdsvis vest (Slagelse) og øst (KH) … og her løb Slagelse med sejren.
Topscorere i dame- og herreligaerne blev Matilde Lundberg Christensen, Slagelse og Jesper Jonasson, KH.
Kåringen af årets dame- og herrespiller 2017 blev ligeledes offentliggjort, og det blev Maren Steller, KH og Jesper Jonasson, KH.
Stort tillykke til alle medaljetagere og prisvindere.
Stor tak skal lyde til Slagelse Hockeyklub for et flot og fantastisk godt styret arrangement.
Også en tak til unionens dommere og officials, der sammen med officials fra Slagelse Hockeyklub håndterede afviklingen af kampene. En særlig tak til Armand og Tijmen, der kom fra Holland for at bidrage til den samlede dommer- og officials-kabale.