Sidste åbne træning – U16 herrelandsholdet er udtaget til EuroHockey5’s U16 Championship, Boys,

U16 sidste åbne træning 13-4-2019

Lørdag havde U16 herrelandsholdet deres sidste åbne træning. Det var en bidende kold fem timers trænings-session, der blev afsluttet med personlige samtaler mellem U16-træneren og spillerne.

Samtalerne omhandlede udtagelsen af holdet og det fremtidige arbejde, som spillerne specifikt skal arbejde videre med. 10 spillere endte med at blive udtaget samt to reserver, sidstnævnte følger holdet i de kommende lukkede træninger frem mod Hockey5 EM i Polen i begyndelsen af juli.

”Det har ikke været nemt at udvælge, hvilke spillere der skulle vælges til og fra. Flere spillere har ligget lige på vippen, hvor det har været marginaler og spids-kompetencer, som har gjort forskellen. Det siger noget om bredden i denne U16 gruppe”, fortæller landstræner Christian Sandby efter den kolde forårs træning.

U16 landsholdet sidste åbne træning til Hockey5 EM

33 spillere har deltaget i træningerne, og på de få måneder projektet har kørt, har spillerne rykket ret markant på det fysiske plan. Det er en fornøjelse at se, hvordan de unge mennesker har smidt kilo fedt og taget på i muskler. Det er meget positivt. De kommende træningerne lukkes nu for de udtagene spillere, men allerede på den anden side af sommerferien åbner træningerne igen frem mod nye projekter.

Spillerne der er udtaget er:

Kenneth Grønvold – Sørbymagle Hockey KlubU16 herre landsholdet 2019
Jeppe Sørensen – Slagelse Hockeyklub
Ulrik Sandstød Nielsen – Hockeyklubben Odin
Mikkel Eriksen – Kalundborg Hockey Klub
August Frøland – Gentofte Hockey Klub
Anders Jacobsen – Hockeyklubben Odin
Magnus Thorsted – Slagelse Hockeyklub
Nicklas Eghøje – Slagelse Hockeyklub
Oliver Bechtold – Hockeyklubben Odin (GK)
Christopher Meiland – Slagelse Hockeyklub (GK)

Reserver:

Theodor Grandjean – Kalundborg Hockey Klub
Hector Nørgaard – Hockeyklubben Odin

 

 

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *