Hockey5 EM for U16 spillere er overstået, og landsholdstræner Christian Sandby-Møller har sat sig ned og reflekteret lidt over turneringen. Det er der kommet denne beretning ud af.
Landholdstræner Christian Sandby-Møller
Tirsdag formiddag stimlede vi sammen i Kastrup for at drage til Alanya, hvor EM skulle afholdes. Som forventet skulle det blive en kompakt og intens rejsedag, hvor drengenes forberedende taktikmøde blev holdt i bussen på vejen til hotellet. Derefter et hurtigt aftensmåltid, og spillerne blev sendt i seng, og manager og træner drog til pas- og trøjetjek hos turneringsledelsen.
En kort nats søvn, en lille morgenvandring, morgenmad og taktikmøde og drengene var klar til at spille første kamp mod Polen – en modstander, som vi forventede ville blive svær at knække. Drengene leverede et arbejdsraseri, og måske var polakkerne nervøse, for vi var klart det bedste hold på banen. Havde vi scoret på challenges eller på straffe, havde vi vundet kampen sikkert. Kampen endte dog 3-3, et resultat, som jeg gerne havde solgt kampen for, før vi var taget afsted.
Igen skulle det blive en hektisk periode mellem første og anden kamp, hvor vi kun havde et par timer på hotellet, hvor vi både skulle spise frokost, nå videoanalyse og ligge ned i 30 minutter, inden det igen var vejen tilbage til hockeystadionet. Denne gang ventede Kroatien, der virkede som en af favoritterne til at tage trofæet med hjem efter første runde. Om det var varmen, den korte pause eller om modstanderen bare var meget bedre, skal være usagt, men vi fik en hockey5-lektion og tabte helt fortjent 9-3.
Holdet virkede udmattet, da vi kom tilbage på hotellet 20.30. Det havde også været en meget lang dag. Aftensmad, videoanalyse og i seng.
Dag 2 ventede og et lidt bedre program ventede os. Sidste gruppespilskamp var mod Schweiz, og med en sejr kunne vi have snuppet gruppens andenplads. I den kamp stod vi ikke særlig kompakt i 1. halvleg, og schweizerne straffede os flere gange med lange slag og deflections gennem midten. I anden periode af kampen stod schweizerne dybere på banen og spillede på kontra. Det straffede de os på to gange – en gang, hvor vi var i overtal – og derfor tabte vi fortjent 5-1 og blev sidst i puljen. I kvartfinalen ventede altså Østrig, som havde sikret sig gruppens førsteplads.
En god lang pause, men med et vigtigt taktikmøde, hvor vi ændrede i vores taktik til at gå ud fra trebacksystem og hurtigere frislag fra ti meter. Det var vi overbeviste om, at østrigerne ikke havde set før i turneringen eller fra os.
Assistenttræner Christian Møller
De østrigske spillere undervurderede os fra start af. Jeg hørte flere gange fra bænken – både i opvarmningen, men særligt i starten af kampen, at der blev skældt ud over, at spillerne var ukoncentrerede og ikke fulgte deres taktiske oplæg. Vi burde have lavet mindst tre mål i den kamp, men vi var for uskarpe og afsluttede for lidt i kampen, og derfor kunne østrigerne løbe fra os i anden halvleg. Derfor tabte vi 4-0, men resultatet fortæller ikke, hvor tæt på vi var på at overraske de dobbeltforsvarende mestre.
Kampen var også et glædeligt gensyn for mig selv, da Østrigs trænerteam, Benny og Hans var min gamle assistenttræner og medspiller i Post SV, da jeg boede i Østrig for 15 år siden. Der var stor ros til holdet fra dem efter kampen i øvrigt.
EM’s tredje dag skulle vi spille første placeringskamp om enten 5.-6. pladsen eller 7.-8. pladsen. Kampen startede kl. 9.00 og var mod de irriterende schweizere, som vi også boede på hotel med. Der var – efter første kamp mod dem – dårlig stemning mellem de to hold, og kampen bar præg af en noget ustabil dommerpræstation. Og når jeg skriver sådan, skal nederlaget på 3-4 ikke lægges over på dommerne. Men når Schweizerne får tildelt et straffe ud af det blå, og vi får konverteret et mål til et frislag til os, ja så er det i de meget tætte kampe meget svære at vinde.
Vi kæmpede os tilbage fra at være nede 3-0, til at få drengene fra alperne helt ud, hvor det kun handlede om at tage tid på klokken i de sidste tre minutter. Så kan man som træner godt være skuffet over resultatet, men attituden og spillet og arbejdsviljen var der ikke en finger at sætte på holdets præstation. Med nederlaget skulle vi spille mod Bulgarien i turneringens sidste kamp.
Kampen om 7.-8. pladsen var en ”taberfinale”. Taberen måtte den tunge vej ned i B-divisionen. Man kunne virkelig mærke, at drengene var helt klar i opvarmningen, og første halvleg var en opvisning fra vores side – hele vejen rundt. Bulgarerne kreerede en del chancer, men blev holdt fra fadet. Og vi afsluttede markant mere i kampen end tidligere, og derfor kunne vi gå til halvleg med en 4-0 føring.Det blev lidt for sløset i anden halvleg med tre grønne kort, og vi taber halvlegen 3-2, men kampens udfald var aldrig rigtig i fare, og vi vandt 6-3 til stor glæde for os alle dernede. Målsætningen var opfyldt!Samlet set på holdene i turneringen blev det tydeligt, at der var tre tophold. Tyrkiet, Østrig og Kroatien – de tre tog sig også af medaljerne. Derefter en mellemgruppe, hvor vi også lå, sammen med Ukraine, Polen, Schweiz. Endeligt var Bulgarien turneringens svageste hold og var efter alle andre på alle parametre.
Vi kommer hjem med en opfyldt målsætning om at blive i A-divisionen, og den kommende U16-landsholdsgruppe kan se frem mod EM om to år, som også er kvalifikation til ungdoms-OL. Med et fokuseret og styrket projekt frem mod EM næste gang, har jeg stor tiltro til, at drengene kan tage skridtet op og måske – med lidt held – endda spille med om de sjove pladser.
Der skal lyde en stor tak til alle, der har været involveret i U16-projektet – hele vejen rundt. Til de spillere der gav den et skud, men ikke kom med, til klubberne for brug af baner og udstyr og forældrene for lån af deres børn og hjælpen i Tyrkiet med køb og transport af væske. En særlig tak skal der lyde til Tenna og Christian for at være helt igennem fantastiske i deres roller. Og tak til drengene for at lytte til og føre mit vrøvl ud over rampen i kampene.
Til sidst vil jeg blot kommentere kort på U16-pigernes præstation og udvikling. Der var ingen tvivl om, at den gruppe, som pigerne var kommet i, ville blive tre voldsomme opgaver at løse. Det blev også til tre store nederlag i gruppen, mens der var stor udvikling at spore i kvartfinalen, og lige pludselig kunne pigerne spille helt lige op mod Schweiz i spillet om 5.-8. pladsen.
Da det kom til kampen om 7.-8. pladsen var pigerne bare bedre fysisk, teknisk og taktisk end georgierne, og derfor var det helt fortjent, at de kunne slutte turneringen på en 7. plads. En virkelig flot præstation.
