U21 træning 3Søndag, den 23. september var startskuddet for de åbne træninger frem mod U21-landsholdets deltagelse ved EM Indoor Junior Championship II i Portugal den 11. til 13. januar 2019. Der deltog 20 af de i alt 22 spillere, der har tilsluttet sig samlingerne.

Første del af den første samling bestod af opvarmning og løbetest for at se, hvor de forskellige spillers form ligger. Jesper Trebbien, en af Danmarks bedste og hurtigste løbere på 10 km, var hentet ind til denne opgave, og han kunne give en masse erfaring videre til de unge spillere.

Anden del bestod af hockey-træning, og der blevet gået til den på trods af den hårde opvarmning og test i første del. Stemningen var rigtig god, og der ses allerede frem til næste landsholdssamling, som kommer til at foregå indendørs.

U21 træning 2Fakta omkring U21-herrelandsholdet

Baggrund:

I de kommende år vil Eliteudvalget fokusere på talentudvikling med henblik på at opbygge konkurrencedygtige landshold. På damesiden er organisationen på plads, og der arbejdes mod første landsholdsdeltagelse i 2020. På herresiden er organisationen kommet på plads omkring et U21-herrelandshold frem mod 2021 (og med et første fokus på deltagelse i 2019), og der søges i øjeblikket efter personer til at stå bag et U16-landshold.

Deltagere:

Der har været stor opbakning til U21-herrelandsholdet. I alt 22 tilmeldte spillere, og de kommer fra fem forskellige klubber … Odin, Kalundborg, Slagelse, Sørbymagle og Orient Lyngby.

Organisation:

Trænerteam: Ralf Christensen og Mikkel Steinmetz.

Holdleder: Trine Moll Christensen

Træningssamlinger:

De første 4 træningssamlinger er åbne for alle tilmeldte, og derefter bliver der gennemført yderligere træningssamlinger for de udvalgte spillere, der skal repræsentere Danmark til januar.

Efter turneringen i januar lægges planen for åbne og lukkede træninger frem mod næste mål for U21-herrelandsholdet.

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *