Forfatter - Benny Berthelsen

Alle tre hold fastholdt pladserne i Pinsens EuroHockey kampe

SHK Europacup 2018Slagelses herrehold endte på en 3. plads i EuroHockey Club Challenge I, og var hurtigt sikre på at bevare pladsen i rækken.

Træner Ralf Christensen udtaler: ”Slagelse Hockeyklub spillede med lige til det sidste, og havde vi haft marginalerne på vores side, havde dansk hockey for første gang haft et hold i Trophy. Vi møder 4 hold, som spiller hockey på meget højt niveau og i et tempo, som vi ikke har prøvet før. Fantastisk ramme til et Europa cup med masser af tilskuere og gode faciliteter. Vi er stolte over det, vi har leveret og glad for at kunne repræsentere dansk hockey på bedste vis.”

 

KH Europacup 2018

KH’s damehold endte på en 7. plads i EuroHockey Club Challenge III, og bevarede også pladsen i rækken. Holdets anfører Katja Christensen udtaler: ”Deltagelsen i Europacuppen var en stor oplevelse, som har udviklet holdet til en endnu stærkere enhed. Det var hårdt uden træner eller holdleder (red.: da de var fuldt optaget af kampe og værtskab samtidig i Valby), men vi holdt sammen og turneringen har hjulpet til at bringe vores mange nationaliteter tættere på hinanden. Jeg føler, at vi spillede bedre og bedre under turneringen, og vi håber på at komme tilbage og slutte endnu højere i fremtiden.”

 

KH’s herrehold stod både som værter på hjemmebanen i Valby og skulle samtidig håndtere det sportslige i EuroHockey Club Challenge III.

KH’s minimumsmålsætning var at blive i rækken, og det sørgede den samlede 6. plads for. Mo Tournay udtaler dog: ”Vi gik efter at rykke op, men efter en god start, hvor vi slog det efter vores mening næstbedste hold af alle i turneringen, så lykkedes vi ikke helt i de efterfølgende kampe. Vi har dog fået god lærdom med fra turneringen.
KH men Europacup 2018
Omkring det arrangementsmæssige har det været hektisk både før og under afholdelsen for klubbens ledelse, spillere og frivillige, men klubben står tilbage med en rigtig god følelse. Mo Tournay udtaler: ”på mange områder var vi godt forberedte, men der var også områder, som vi havde undervurderet og måtte justere undervejs. Vores frivillige har gjort en fantastisk indsats, og vi har kun set glade miner og fået roser fra deltagende klubber. Vigtigt er det også, at frivillige og tilskuere har givet udtryk for, at det har været spændende at opleve og være en del af. Vi gør det gerne igen … om et stykke tid, når vi har pustet ud.”

Stor dansk aktivitet i europæisk hockey i Pinsen

Det er ikke kun i Valby Idrætspark, hvor KH er værter ved EuroHockey Club Challenge III, der er dansk repræsentation i europæiske kampe fra 18. til 21. maj.

Slagelses herrehold er i Geneve og spiller EuroHockey Club Challenge I, og de er kommet godt fra start med en 3-2 sejr i gårsdagens kamp. Kees Tamminga optræder som dommer i samme turnering. Følg turneringen her: https://eurohockey.altiusrt.com/competitions/97

KH’s damehold er i Wien og spiller EuroHockey Club Challenge III, og de tabte desværre gårsdagens første kamp med 1-0. Janne Camilla Nielsen optræder som TO i denne turnering. Følg turneringen her: https://eurohockey.altiusrt.com/competitions/105

I Valby optræder Michael Jensen og Niels Danhøj som judges, og Emil Amtoft optræder som dommer. KH kom godt fra start med en 4-3 sejr i gårsdagens kamp. Følg turneringen her: https://eurohockey.altiusrt.com/competitions/99

Næste weekend optræder Casper Guldbrandsen som TD ved EHL Final4.

Held og lykke til alle involverede.

EuroHockey i Valby fra fredag til mandag

KH er værter ved EuroHockey Club Challenge III, Men fra fredag, den 18. maj til mandag, den 21. maj, så der er gode muligheder for at se god hockey de kommende dage.

KH har oprettet et særligt menupunkt i forbindelse med begivenheden, så alle kamptider og resultater kan følges her: http://www.kh-hockey.dk/11/index.php?option=com_k2&view=item&layout=item&id=128&Itemid=166

God vind til KH … både med værtskabet og med turneringen.

Hockey Akademiet 2018 foregår fra 8. til 11. august

Også i år er der mulighed for at slutte sidste uge af sommerferien af med en hockeylejr over 4 dage. Hockeyklubben Odin er vært ved Hockey Akademiet 2018:

  • En lejr med overnatning og fuld forplejning.
  • En tysk (engelsktalende) ungdoms- og talenttræner, Phillip Linnekogel, der suppleret af danske gæste-trænere står for den daglige hockeytræning
  • Start onsdag, den 8. august klokken 13, og slut lørdag, den 11. august klokken 12

Se flere oplysninger til venstre under menupunktet “Hockey Akademiet 2018”.

Tilmelding foregår til venstre under menupunktet “Tilmelding til Hockey Akademiet 2018”.

Stor fremgang i Gentofte Hockey Klub

Dansk hockey er i fremgang (se http://dhu.nu/positiv-medlemsudvikling-i-dansk-hockey-2/), og Gentofte Hockey Klub var højdespringer, da de gik fra 56 medlemmer i 2016 til 103 medlemmer i 2017. Vi har interviewet Martin Vig Rasmussen, der er formand for klubben, om baggrunden for udviklingen.

Tillykke med udviklingen. Kan du sige noget om, hvor I især er gået frem?

Mange tak. Det er en stor glæde at se de mange nye ansigter i klubben, og det dejlige er, at det specielt er på ungdomssiden, at vi har fremgang.

Hvilke aktiviteter har været medvirkende til fremgangen?

For år tilbage valgte vi at fokusere på at starte et U8-hold, og i takt med at det hold blev U10-hold, så fokusere på at få et nyt U8-hold startet. Hensigten var at få flere ”hold” på hylderne, så det blev nemmere både at fastholde og tiltrække nye spillere.

I hele perioden har vi været meget aktive med skoleprojekter, for at gøre hockeysporten mere kendt. I første omgang gav det ikke flere nye medlemmer, men efterfølgende har det øgede kendskab dryppet medlemmer til … i takt med, at de har ønsket at prøve ny sportsgren.

Hvilke udfordringer har I haft, og hvordan har I tacklet dem?

Administration har været en stor udfordring, men her har vi haft stor glæde af sidste forår at tilmelde os Holdsport (www.holdsport.dk). Papirarbejdet er lettere, det er nemmere at organisere klubbens medlemmer og kontingentbetaling, og vi har nemmere ved at kommunikere med relevante personer og hold omkring kampe, stævner og klubaktiviteter.

Vi har selvfølgelig også i forskellige perioder haft udfordringer med at have nok trænere, frivillige (til blandt andet kørsel) og dommere. Her har vi valgt at bruge noget af klubbens økonomi på udvalgte områder for at mindske problemerne.

Hvad er de videre planer for udvikling af klubben?

Vi arbejder på at forbedre klubbens organisation, så vi kan fordele opgaverne på flere hænder, og forbedre klubbens kommunikation, så medlemmerne endnu bedre ved, hvad der sker i klubben.

Vi vil også fortsætte med de mange skoleaktiviteter, og i hvert fald en af skolerne ønsker at lade hockey indgå i deres idræts-undervisning. Samtidig er vi begyndt et samarbejde med en lokal børnehave, så vi på den måde får mulighed for at få endnu yngre medlemmer. I 2015 fastlagde vi en vision om i 2020 at være den største hockeyklub i Norden. Der er et stykke vej endnu, men vi er da kommet godt i gang.

Tak til Martin, og held og lykke med den videre udvikling.

Oldboyslandsholdet i fuld gang med træningen

Der er fuld gang i træningen frem mod oldboyslandsholdets deltagelse ved +40 udendørs-VM, der foregår fra 27. juli til 5. august 2018 i Club Egara, Terrassa v/Barcelona i Spanien.

Træningerne er velbesøgte, men der er altid plads til flere fra ca. 35 år og opefter.

De kommende træninger foregår:

  • torsdag, den 26. april klokken 18 hos Orient Lyngby
  • onsdag, den 2. maj klokken 19 hos Gentofte
  • onsdag, den 30. maj klokken 19 hos Gentofte
  • onsdag, den 27. juni klokken 19 hos Gentofte

Praktiske informationer:

Positiv medlemsudvikling i dansk hockey

Det samlede medlemstal for 2017 landede på 850, og det er en stigning på 45 medlemmer i forhold til 2016.Medlemsudvikling DHU

Særligt positivt er det, at der siden 2014 er kommet 60 flere i gruppen af børn og unge (op til 24 år, samlet set).

I oversigten nedenfor er der mulighed for at se, hvordan de enkelte klubber har udviklet sig.

Tillykke til Gentofte med “Årets højdespringer”, og til Slagelse med også i år at være “Årets topscorer”.

Download (PDF, 355KB)

Brugerundersøgelse af turneringsmodul

Turneringsudvalget har sat en brugerundersøgelse igang omkring turneringsmodulet (i daglig tale ligamodulet). Brugerundersøgelsen vil være et vigtigt input til udvalgets videre arbejde omkring at sikre et velfungerende turneringsværktøj for dansk hockey.

Det er vigtigt i brugerundersøgelsen at få input både fra dem, der aktivt lægger data ind i systemet (hold, målscorere og resultater), og fra dem, der bruger systemet til at få informationer (kampdato og -tidspunkter, kampresultater og stillinger).

Frem til 8. april er der mulighed for alle at give input omkring vurdering, udfordringer, ønsker og forslag her: Brugerundersøgelsen afsluttet

1-2-Træner uddannelse i Gentofte i april og i Dalmose i maj

IMG_5874Der er 2 muligheder for at komme på 1-2-Træner uddannelse her i foråret. Den 14. april gennemføres det i Gentofte Hockey Klub, og den 5. maj gennemføres det i Dalmose Hockeyklub.

1-2-Træner uddannelsen er rettet mod:

  • Unge hockeyspillere, der allerede er eller er på vej til at blive hjælpetrænere
  • Forældre, der ind imellem giver en hånd med ved træningen
  • Helt nye hockeytrænere

Begge dage gennemføres uddannelsen fra klokken 9.00 til 17.00 med udviklingskonsulent Benny Berthelsen og en erfaren hockeytræner som instruktører.

Tilmelding sendes på mail til udviklingskonsulent Benny Berthelsen på bbr@dk-hockey.dk med besked om navn, klub, kontakttelefonnummer, størrelse for T-shirt og om det er med deltagelse i Gentofte eller Dalmose.

Se/hent invitationerne neden for:

Download (PDF, 244KB)

Download (PDF, 244KB)

Double op på Euro Hockey League

Pokal Euro Hockey LeagueNår Euro Hockey League (EHL) … hockey sportens svar på Champions League … går i gang igen, er Casper Guldbrandsen med både når KO16/KO8 afholdes i Rotterdam til påske (30. marts til 2. april) og når Final4 afholdes den 26.-27. maj.

Til påske er det i rollen som TO under kyndig vejledning af Bjørn Isberg fra Sverige som Technical Delegate, mens det er Casper selv, der er Technical Delegate, når den endelige vinder skal findes til Final4 i slutningen af maj.

Du kan læse mere om EHL på http://ehlhockey.tv/