Torsdag d. 25. juni blev den første Fairplay pris nogensinde i DHU regi uddelt.
Denne skulle være uddelt ved Final4 – DM i halhockey for ungdom, men grundet corona og dermed aflysning, var det ikke muligt før nu. Klubberne har haft mulighed for at indstille enkeltpersoner eller grupper til prisen fra sæsonen 2019/2020.
Prisen gik til ungdomsafdelingen i Hockeyklubben Odin, og blev uddelt i Odense af formand for turneringsudvalget Louise Hansen.
Ungdomsafdelingen modtog prisen for deres fairplay på banen, deres gode humør og deres vilje til at hjælpe, hvis andre har brug for hjælp fx til at dømme.
DHU og Turneringsudvalget ønsker Hockeyklubben Odin stort tillykke med prisen.
Lidt om prisen:
Alle klubber kan komme med indstillinger til årets Fair-play pris. Der uddeles priser i U10, U12, U14 og U16 rækkerne.
Kriterierne for tildeling af prisen vil blandt andet være:
- Respekt for modstandere
- Respekt for dommeren og dennes kendelser (Især, men ikke udelukkende, ungdoms-dommere)
- Træner og holdleders opførsel, på og udenfor banen
- Spilleres opførsel, på og udenfor banen
- Tilskueres opførsel
- Der kan også være andre kriterier der påvirker beslutningen.
Efter turneringsårets afslutning tildeler TU årets Fair-play pris til den klub, det hold eller den spiller, som har gjort sig særligt positivt bemærket. Deadline for indstillinger bliver meldt ud.