Søndag, den 19. marts 2017, blev der holdt Repræsentantskabsmøde i Idrættens Hus.
Ud over DHU’s bestyrelse var 7 klubber repræsenterede og mødet blev styret af Niels-Christian Levin Hansen, bestyrelsesmedlem i DIF’s bestyrelse.
Udover offentliggørelsen af DHU’s prismodtagere kom der også følgende 2 nyheder fra Eliteområdet:
- Ny formand for Eliteudvalget blev Peter Brandt, Hockeyklubben Orient Lyngby (konstitueret frem til 31. juli). Trine Christensen fortsætter som menigt medlem i Eliteudvalget.
- Ny landstræner for herrelandsholdet er Niels Henrik Sørensen, Slagelse Hockeyklub (afløser Nikolas Müller og Stephan Haumann, der stoppede i januar i år).
Du kan finde alle dokumenter fra repræsentantskabsmødet her.