Dansk hockey arbejder konstant på at udvikle sig. Det er dejligt at konstatere en opadgående kurve på medlemssiden i en periode, hvor der samtidig er arbejdet med:
- Ny organisering
- Tilpasning til ny økonomisk virkelighed (samlede støtte til hockey er faldet til næsten det halve over en 5-årig periode)
- Strategiplan aftalt med DIF for en 4-årig periode
Vil du være med til at præge den videre udvikling af dansk hockey? Når vi spørger, så er der fordi, at der på Repræsentantskabsmødet den 24. marts er ekstra mange muligheder for at få indflydelse på udviklingen. Tre af posterne til DHU’s bestyrelse er planmæssigt på valg (formandsposten for DHU og formandsposterne for henholdsvis Turneringsudvalget og Udviklingsudvalget). Der ud over kommer også formandsposterne for både Dommerudvalget og Eliteudvalget på valg, da nuværende formænd trækker sig uden for perioden.
Se mere om mulighederne nedenfor, og kontakt gerne formand Peter Nordam på telefon 30 78 00 87 for yderligere informationer.