Forfatter - Benny Berthelsen

Medaljer og pokaler halhockey 2022/2023

Efter mange spændende kampe i grundspil og i forbindelse med Final 4 Senior 25. februar i Slagelse og Ungdoms-slutspil 11.-12. marts i Kalundborg er alle medaljer og pokaler blevet fordelt for indendørs-sæsonen 2022/2023:

DM – Dameliga:

  • Guld: Københavns Hockeyklub
  • Sølv: Gentofte Hockey Klub
  • Bronze: Hockeyklubben Odin

DM – Herreliga:

  • Guld: Københavns Hockeyklub
  • Sølv: Slagelse Hockeyklub
  • Bronze: Hockeyklubben Odin

1. division:

  • Guld: Slagelse Hockeyklub
  • Sølv: Sørbymagle Hockey Klub
  • Bronze: Hockeyklubben Odin

DM – U14:

  • Guld: Hockeyklubben Odin
  • Sølv: Slagelse Hockeyklub
  • Bronze: Sørbymagle Hockey Klub

DM – U12:

  • Guld: Slagelse Hockeyklub
  • Sølv: Vestegnens Hockey Klub
  • Bronze: Hockeyklubben Odin

DM – U10:

  • Guld: Slagelse Hockeyklub
  • Sølv: Vestegnens Hockey Klub
  • Bronze: Kalundborg Hockey Klub

Topscorer dameligaen: Katja Christensen, Københavns Hockeyklub

Topscorer Herreligaen: Jesper Jonasson, Københavns Hockeyklub

Topscorer 1. division: Jonas Jensen, Sørbymagle Hockey Klub

Stort tillykke med medaljer og pokaler til alle modtagere og klubber.

Materialer til Repræsentantskabsmøde 19. marts 2023

Søndag, den 19. marts 2023, klokken 10.00, holder Dansk Hockey Union Repræsentantskabsmøde i Idrættens Hus, mødelokale Allan Simonsen.

Til alle klubber, DIF og bestyrelsen er der 10. marts sendt:

  • Dagsorden, officielle medlemstal og indsendte forslag
  • Bestyrelsens årsberetning for 2022
  • DHU årsrapport 2022 (revideret regnskab)
  • DHU budget 2023
  • DHU’s seneste vedtægter (til orientering)
  • Turneringsreglementet i sin nuværende form (til orientering)
  • Referatet fra sidste års repræsentantskabsmøde (til orientering)

Her kan du se alle materialerne: Tryk her

Nominerede til Udviklingsprisen 2022 – Afstemning afsluttet

Oplevelser i dansk hockey er skabt af en lang række af personer, der i løbet af året løber aktiviteter i gang, binder ting sammen, rækker ud og gør hockey synlig. Nogle af indsatserne er med til at skabe udvikling for dansk hockey som helhed, og her er Dansk Hockey Unions Udviklingspris en mulighed for at se tilbage på og takke for indsatsen i det gamle år. Udviklingsprisen 2021 gik til Heidi Hansen og Jens Sindberg, Vestegnens Hockey Klub.

Følgende er nomineret til Udviklingsprisen 2022:

  • Kris Søndergaard (som træner) og Kristine Hjort (som spiller), Sørbymagle: for en kæmpe indsats for at sikre, at Sørbymagle igen har et damehold. De gør det attraktivt at deltage i træning og alle inddrages på deres niveau
  • Andreas Østerbye, Hørning: for at stable hockey klub på benene og nærmest ene mand køre flere børne hold og klare alle de andre opgaver omkring at sætte hockey på kortet i Hørning
  • Lasse Steinmetz, Slagelse og Jonas Graversen, Odin: for at stå i spidsen for og holde hånden under først U18- og siden U21-herrelandsholdet. Det giver de unge spillelyst og udvikling, så de bliver fastholdt i sporten
  • Thorkil Lund og Midas Nouwens, Marselisborg: Thorkil for 15-20 års arbejde for kunstgræs til hockey og Midas for det store projektarbejde i forhold til finansiering. Giver endelig klubben mulighed for at få ambitiøse drømme gjort til virkelighed

Procedure

  1. Fra 1. til 14. februar 2023 har du mulighed for at nominere kandidater
  2. Fra 15. til 28. februar 2023: har du mulighed for at afgive stemme/stemmer på de nominerede kandidater
  3. Den 3. marts 2023: Møde i Udviklingsudvalget, hvor udvalget med udgangspunkt i indstillinger, begrundelser og antal stemmer træffer beslutning om, hvem der vinder prisen. Vinderen offentliggøres senest i forbindelse med udviklingsweekenden den 25.-25. marts.

Afstemningen er afsluttet.

Årets repræsentantskabsmøde er den 19. marts 2023

Repræsentantskabet er Dansk Hockey Union’s øverste myndighed, og der er netop indkaldt til dette års repræsentantskabsmøde den 19. marts 2023, klokken 10 i Idrættens Hus.

Sæt datoen i kalenderen – der vil være mulighed for at følge mødet virtuelt. Efter de formelle punkter omkring beretning og økonomi for 2022, samt valg og eventuelle ændringsforslag, vil bestyrelsen fortælle om fokusområder og indsatser for dette år med god plads til dialog.

Der er følgende vigtige tidsfrister i indkaldelsen:

  • Fredag, den 17. februar er sidste frist for at sende forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet og forslag til valg.
  • Fredag, den 10. marts er sidste frist for at give besked om klubbens repræsentanter på mødet og eventuelle observatører.

Indkaldelsen kan ses her:

Download (PDF, 130KB)

God jul og godt nytår – Merry Christmas and Happy New Year

Tak for samarbejdet i løbet af 2022.julehilsen

Keld i Sekretariatet og udviklingskonsulent Benny ønsker god jul og godt nytår til alle klubber, spillere, dommere, officials, udvalg, familier og andre hockeyinteresserede.

Vi ser frem til fra 2. januar at understøtte både de mange spændende og sjove hockeyaktiviteter og de planlagte aktiviteter, der blandt andet vil understøtte udvikling på træner- og dommersiden.

Varmeste hilsner fra kontoret i Idrættens Hus

 

Thank you for your cooperation during 2022.nytaarshilsen

Keld in the Administration and development consultant Benny wishes a Merry Christmas and a Happy New Year to all clubs, players, umpires, officials, committees, families and other hockey enthusiasts.

From January the 2nd we look forward to supporting both the many exciting and fun hockey activities and the planned activities that will, among other things, support development on the coaching and umpiring side.

Warmest greetings from the office in Idrættens Hus

Mason Cup 2023 fra 6. til 8. januar

Igen i starten af det nye år byder Hockeyklubben Orient Lyngby indenfor til at se tophockey i Lyngbyhallen, og der er fri entre.

Fredag, den 6. januar spilles fra klokken 14.00 til cirka 23.00, lørdag, den 7. januar spilles fra klokken 9.00 til cirka 19.15 og søndag, den 8. januar spilles fra klokken 9.00 og frem til præmieoverrækkelserne cirka klokken 15.00.

U21-herrelandsholdet bruger turneringen som en af de sidste forberedelser frem mod deres EM-deltagelse den 19. til 22. januar i Tjekkiet, og en række danske klubhold får testet formen af.

I herrerækken spilles i 2 puljer:

  • Pulje A:
    • Western Wildcats, England
    • Valhalla LHK, Sverige
    • Danmark, U21-herrelandsholdet
    • Hockeyklubben Orient Lyngby
  • Pulje B:
    • Slagelse Hockeyklub
    • Partille SC, Sverige
    • Københavns Hockeyklub
    • MASK, Norge

I damerækken spilles i 2 puljer:

  • Pulje C:
    • Club zur Vahr, Tyskland
    • Partille SC, Sverige
    • Gentofte Hockey Klub
  • Pulje D:
    • Sverige
    • Københavns Hockeyklub
    • Holland

Lørdag formiddag spiller U10-holdene fra Hockeyklubben Orient Lyngby og Vestegnens Hockey Klub desuden 2 gange mod hinanden.

Vel mødt i Lyngbyhallen, og kampe og resultater vil blive løbende opdateret i turneringssystemet (AltiusRT): https://dhu.altiusrt.com/competitions/82

En stærkt besat turnering, og det fulde program kan ses her:

Download (PDF, 60KB)

Udviklingsweekend udskudt

Corona har udskudt planerne af flere omgange, men der blev arbejdet hårdt på en udviklingsweekend den 25.-26. marts 2023. Det var ikke muligt at få de nødvendige informationer i tide til at kunne invitere og have dialog med klubberne omkring deltagere, og derfor er udviklingsweekenden udskudt endnu en gang.

Der vil blive taget fat på at arrangere udvalgte dele af det planlagte program i løbet af dette forår.

Dansk klubleder anerkendt af EHF

Trine Moll, Slagelse Hockeyklub er af EHF blevet nomineret til ”Årets frivillig” på FIH’s årlige frivillighedsdag den 5. december.

Baggrunden for nomineringerne er at sætte fokus på de mange frivillige rundt i verdens klubber, og nomineringen af Trine er en anerkendelse blandt andet af mange års aktiv deltagelse i europæisk hockey.

Stort tillykke med nomineringen, der samtidig sætter fokus på dansk hockey.

Se nomineringen her: EHF’s nyhed

Ny økonomiansvarlig i Dansk Hockey Union

På Repræsentantskabsmødet i marts fik bestyrelsen mandat til at rekruttere en ny økonomiansvarlig.

Brian Thenning2Forperson Peter Nordam præsenterede på bestyrelsesmøde den 14. juni Brian Thenning som kandidat, og en enig bestyrelse har udpeget Brian som økonomiansvarlig frem til næste Repræsentantskabsmøde.

Et par ord fra Peters præsentation af Brian: “Brian er et gennemgodt menneske med rette værdier, professionel og dybtgående kompetencer samt en masse erfaring fra idrættens verden. Alt i alt har vi i Brian tiltrukket en fantastisk person, der helt sikkert vil bringe værdi til hockeyen, og vi kan forhåbentligt også give værdi til Brian.”

Brian kommer fra håndboldens verden og har dels optrådt som dommer i en række år på højeste niveau, og har dels været med til at bygge Beach Håndbold op fra bunden af både i Danmark og i Europa. Har desuden en mangeårige erhvervsmæssig baggrund med flere økonomirelaterede poster.

Vi har stillet Brian et par spørgsmål:

Hvad har givet dig lyst til at træde ind i Dansk Hockey Unions bestyrelse?

Der er flere ting, der gav mig lyst til at træde ind:

  • Jeg har altid arbejdet med økonomi og mulighederne for at styrke struktur og overblik.
  • Det bliver spændende at arbejde i et mindre idrætsforbund, hvor der er kortere vej fra beslutning til handling.
  • Jeg drives af at arbejde sammen med mennesker, der brænder for deres sport. Det var dejligt at møde det allerede på det første bestyrelsesmøde, og jeg glæder mig til at møde det også ved de begivenheder, der samler hockeyklubberne.

Hvilke opgaver brænder du for, ud over at være ansvarlig for unionens økonomi?

Det er rigtigt spændende, at dansk hockey står overfor en ”rejse” med indførelsen af en ny, ekstra hockeyform, Hockey5. Den rejse glæder jeg mig til at følge, og vil også gerne bidrage til.

Mange år som dommer har desuden givet mig en stor indsigt i udfordringer og muligheder. Jeg bidrager derfor også gerne omkring udvikling af det område.

Velkommen til Brian i bestyrelsen

Kommunikation i dansk hockey

Her kan du i kort form se, hvordan nyheder kommer på Dansk Hockey Unions (DHU’s) medier, og nederst kan du se de samlede retningslinjer.

Hvem bidrager?

Alle bidrager med nyheder og historier fra dansk hockey, og der er ingen formelle krav til form eller indhold for det input, I sender ind til bud på nyheder.

Fortæl gerne på forhånd, hvis I har en særlig klubdag eller gør noget ekstra i forbindelse med en kampdag. Det giver mulighed for at aftale, hvordan og i hvilken form, der kan komme aktuelle nyheder ud via Dansk Hockey Union’s (DHU’s) medier.

Redaktion

Nyheder sendes til:

  • Konsulent Maria Ahm på maah@dk-hockey.dk eller kontakt på mobil 20 27 03 70.
  • Bettina Eriksen (formand Kalundborg Hockey Klub) på stokken@ka-net.dk eller kontakt på mobil 21 61 46 86

Redaktionen har til opgave at bearbejde nyheder/historier i forhold til indhold og timing.

Redaktører på facebook

I forbindelse med turneringer og events tildeles personer fra dansk hockey ”fast” eller ”midlertidig” adgang til at lægge nyheder op på DHU’s facebook-side for at have et højt og aktuelt kommunikationsniveau.

Alle, der er tildelt rettigheder til at lægge nyheder direkte op, agerer på vegne af DHU.

Spørgsmål og kommentarer til nyheder på dhu.nu og dhu’s facebook

Formålet med DHU’s hjemmeside www.dhu.nu og facebook-side er formidling, og siderne er derfor ikke beregnet til spørgsmål eller kommentarer … andet end i form af likes eller positive lykønskninger.

Spørgsmål og kommentarer sendes til:

som sørger for svar/opfølgning fra rette vedkommende.

Samlede retningslinjer

Se her den seneste udgave af “Retningslinjer for brug af DHU administrerede digitale medier”:

Download (PDF, 373KB)