Forfatter - Tobias Kaarsbo

Rejsebrev fra OL i Rio

Nu er det 12 dag siden jeg tog fra København til Rio til de Olympiske Lege. Efter 4 dages forberedelser med møder, briefing af dommere, briefing af team coaches og briefing af pressen/kommentatorer, gik vi på banen med stor selvtillid og motivation.

6 måneders forberedelse skulle vi sig at betale sig

Vi har 18 dommere der hver og en performer over deres normale standard, og så og sige ingen kritik fra holdene. Det sidste er ellers det mindst interessante i jobbet som Umpire Manager – trænere kan godt blive lidt onde i sulet over dyre fejltagelser. Vi er på et verdensklasse stadion med fantastisk flotte baner. Vi er i bydelen Diodoro ca 1 times kørsel nordvest fra City/Copacobana, som udover os er hjem for 85.000 brasilianske soldater. At vi føler os ganske trygge er vel næppe værd at nævne.

henrik ehlers ol rio

Rio her i den sydlige halvkugles vintersæson viser sig fra sin bedste side – vi har dage med 35 grader, vi har dage med 20. Selve Rio er udover Copacobana, Ipanema og Barra ikke noget specielt flot syn, men menneskene er søde, rare og hjælpsomme – indtil nu har vi ikke haft nogen incidents med røveri mv, men vi ved vi skal passe på. Så det gør vi…

Vores indkvartering er officersboliger fra den brasilianske Airborne Brigade – vi bor tre og tre i rummelige lejligheder med eget værelse, badeværelse og så et fælles loungeområde, hvor vi både holder møder og slapper af. Arbejdsdagene er lange – ofte fra 8-23, men jeg skulle vel være et skarn om jeg brokker mig – der er sikkert mange der gerne ville bytte plads med mig.

Jeg har vel verdens bedste kontor med udsigt over enten pitch 1 eller pitch 2 lige ved siden af Video Umpire’s Room, så jeg altid kan stikke hovedet ind og se afgørende situationer på Hawkeye skærmene. Det er ret cool…

I dag har vi den første hviledag – vi har netop talt med de 4 dommere, der ikke tages med over til de sidste 8 kampe – tilbage har vi 11 dommere til at dømme QF, semi og medaljekampe. Det er ren luksus at have set så bredt felt til de sidste 3 spilledage – det giver os mulighed for at være meget ”picky” når det drejer sig om at vælge de rette 2 til de afgørende kampe.

Jeg kommer tilbage med mere, når vi kommer et par dage frem.

Henrik Ehlers, leder af dommerteamet ved OL i Rio

Læs mere om Henrik Ehlers her

1-2-Træner uddannelse i Odense

1-2-træner1 1100x350

(English version below)

Den 14. august kommer 1-2-Træner til Odense.

1-2-Træner er rettet mod:

  • Unge hockeyspillere, der allerede er eller er på vej til at blive hjælpetrænere
  • Forældre, der ind imellem giver en hånd med ved træningen
  • Helt nye hockeytrænere

Uddannelsen gennemføres i Hockeyklubben Odin fra klokken 9.30 til 17.30 med udviklingskonsulent Benny Berthelsen og en lokal træner fra Odin som instruktører.

Se mere om 1-2-Træner her.

Tilmelding sendes på mail til udviklingskonsulent, Benny Berthelsen på bbr@dk-hockey.dk med besked om navn, klub, kontakttelefonnummer og størrelse for T-shirt.


1-2-Trainer education in Odense

The 14th of August 1-2-Trainer arrives in Odense.

1-2-Trainer is aimed for:

  • Young hockey players who already are or are heading against being assisting coaches
  • Parents who once and a while helps with the training
  • New hockey coaches

The education takes place from 9.30 am till 5.30 pm and development consultant Benny Berthelsen and a local coach from Odin will be in charge of the education.

For more information of 1-2-Trainer click here.

Sign up by mail to development consultant Benny Berthelsen (bbr@dk-hockey.dk) with information about name, Club, cell phone and T-shirt size.

HP modtog i lørdags DIF’s ærestegn

KH’s bane og det gode vejr i Valby Idrætspark i lørdags (11. juni) var rammen, og de afsluttende kampe i herre- og dameligaen var lejligheden.

HP_dif tegn1

HP modtager DIF’s ærestegn af Thomas Bach, næstformand i DIF’s bestyrelse

Til stor overraskelse for Hans Peter Hansen alias HP (Dansk Hockey Unions netop afgåede formand) blev alle spillere og tilskuere samlet, og Thomas Bach, næstformand i DIF’s bestyrelse, holdt en tale og begrundede hvorfor, at DIF’s bestyrelse havde tildelt ham DIF’s ærestegn. I begrundelsen indgik blandt andet:

  • 24 år som formand i DHU
  • yderligere mange år som medlem af bestyrelsen
  • gennem tiden haft ansvaret for stort set alle poster i bestyrelsen
  • etableret kontakter og samarbejde på både europæisk- og verdensplan

Til stede under overrækkelsen var også HP’s søn, svigerdatter og børnebørn.

Stort tillykke til HP.

Relaterede artikel Formandsskifte i Dansk Hockey Union

Reportage fra skolestævnet i Kalundborg

Skolestævnet i Kalundborg satte deltagerrekord

Det var på mange måder en typisk dansk juni-dag på Kalundborgs smukke Gisseløre. Og så alligevel ikke. Solen kunne godt nok ikke helt beslutte om den skulle skinne eller forlegent krybe i ly bag skyerne over den ikoniske femtårnede Vor Frue Kirke, men nedenunder var 800 glade børn fra Kalundborg Kommunes 2., 3. og 4. klasser ikke i tvivl – det var en dag hvor det var værd at stråle for fuldt blus.

Og strålet igennem blev der. Og grinet og leget. Og spist kilovis af kage bagt af ivrige frivillige. Og for 34. gang naturligvis spillet masser af hockey til det årlige skolestævne på Kalundborg Hockey Klubs baner, der var scenen, som uden at vakle understøttede hovedpersonerne fra de 100 tilmeldte hockeyhold. Det var den største tilslutning nogensinde til skolestævnet, og de kom fra nær og fjern. Selv Sejerø skole deltog, og det skulle ende med at blive et godt valg for øens hockey-delegation at stå tidligt op denne morgen for at krydse Nekselø Bugt.

Der var mange entusiastiske deltagere på dagen, og to af disse var Iben og Laurits fra 4. klasse på Sejerø Skole. De blev spurgt til deres oplevelser, mens de sad i solen.

“Det har været rigtig, rigtig sjovt at spille hockeykamp,”

fortæller Iben om det bedste ved dagens stævne.

“Og så synes jeg også, at vi havde et meget godt samarbejde,”

supplerer Laurits, og nævner, at han godt kunne tænke sig at begynde at dyrke hockey i klub.

Selvom solen trods alt fik hevet sig frem fra skyerne flere gange i løbet af dagen, måtte den se sig overgået af vinderne fra de over 20 hold, der blev læst op som puljevindere ved et af dagens højdepunkter – præmieoverrækkelsen. De morgenfriske hockeyspillere fra Sejerø fik et af diplomerne med hjem over vandet, i det de flot blev vinderne af deres pulje.

Reportage af Jannik Espersen

Slagelse Hockeyklub sikrede Danmark oprykning!

Flere steder blev der spillet Europa Cup fra 13.-16.maj. Danmark var repræsenteret i EuroHockey Club Champions Challenge ll af de danske mestrer fra Slagelse Hockeyklub, som blev afviklet i Bratislava/Slovakiet, og Challenge lll af Copenhagen Field Hockey Club – since 1904 som blev afviklet i Slovenien.

København (KH) formåede at beholde pladsen i Challenge lll – tillykke til jer alle. For Slagelse Hockeyklub var sidste kamp særligt spændende. Med et resultat på 3-3 i ordinær spilletid skulle kampen afgøres på shootout. Slagelse vandt 7-4, hvilket resulterede i en oprykning til Challenge l til næste år.

Oven i kunne holdet også bryste sig af, at deres målmand Martin Mortensen blev kåret til turneringens bedste.

Dansk Hockey Union ønsker spillere, trænere, SHK, resten af staben og hele Hockey Danmark et kæmpe stort tillykke med oprykningen!

Billedet er af oprykningsholdet fra Slagelse Hockeyklub

Første Unionstræning for piger og kvinder er vel afholdt i Slagelse

I lørdags var 19 pigespillere samlede til træning i Slagelse. Pigerne viste stort engagement og glæde ved at spille og lære nyt.

Det blev en god start på pige-/dameprojektet. Næste træning er lørdag d 18 juni kl. 14-18 i Slagelse.

Vil du med?

Så kan du stadig tilmelde dig til Emilie Blankschøn på evb7@hotmail.com

Tak til Slagelse Hockeyklub for at stille faciliteter til rådighed.

Tobias Grand satte hockeysporten på landkortet i radioen

I går aftes (26. april 2016) var landsholdsspilleren Tobias Grand i sportsprogrammet LIGA på P3, og fik her lejlighed til at sætte hockey på landkortet. Hvis du vil høre, hvordan det gik, så kan du gå cirka 27 minutter ind i programmet her: www.dr.dk/radio/ondemand/p3/liga-2016-04-18. og høre det fulde interview og musik undervejs.

Referater fra bestyrelsesmøderne i DHU

I forbindelse med repræsentantskabsmødet, den 20. marts blev der udtrykt ønske om øget åbenhed omkring bestyrelsens arbejde.

På det seneste bestyrelsesmøde blev det derfor besluttet på forsøgsbasis, at offentliggøre referater fra møderne via unionens hjemmeside. Det første referat (fra mødet den 11. april) er nu blevet offentliggjort og ligger på dhu.nu. Bestyrelsen vil den kommende periode arbejde på at finde den rette form, og vil gerne have tilbagemeldinger/input fra klubber/medlemmer enten til bestyrelsens medlemmer eller udviklingskonsulent, Benny Berthelsen.

Unionssamlinger for pige- og damespillere

Emilie (Slagelse) og Katrine (Odin) søsætter nu et initiativ, der har til hensigt at udvikle pige- og damehockey’en på både kort og lang sigt.

Målgruppen er pige-/damespillere fra 14 år og ældre. I første omgang kan I se af invitationen, at der kaldes til samling den 7. maj (fra klokken 10.00 til 14.00) og den 18. juni (fra klokken 14.00 til 18.00). For nogen vil det sikkert falde sammen med andre hockeyaftaler (eller andre aftaler), men vi håber, at mange vil støtte op omkring projektet.

Emilie, Katrine og udviklingskonsulent, Benny vil arbejde videre med:

  • Organisering,
  • Målsætninger på både kort og lang sigt,
  • Datoer for samlinger efter sommerferien, og bedst mulig samspil med turneringsplanen og andre hockeyaktiviteter, og
  • Muligheder for deltagelse i stævnesammenhænge.

For Emilie og Katrine, der vil være tovholdere på samlingerne, er drømmen at få bygget pige-/damehockey op til at kunne etableres som et decideret talentprojekt på linje med U16-projektet for drengene, og på sigt skabe et fundament for, at ”damelandsholdet” vender tilbage.

Se invitationen her.

Meld hurtigt til Emilie, hvornår I ønsker at være med, og del gerne informationen med alle I kender.

Første 1-2-Træner uddannelse i dansk hockey

Første 1-2-Træner uddannelse i dansk hockey har givet:

  • 4 nyuddannede trænere/hjælpetrænere i Gentofte
  • 5 nyuddannede trænere/hjælpetrænere i Kalundborg
  • 1 nyuddannet træner i København
  • 2 nyuddannede trænere i Orient Lyngby
  • 2 nyuddannede trænere i Pan

Se situationsbilleder og holdbillede fra dagen her.

Afrundingen af dagen gav kommentarer i retning af:

”Jeg ved meget mere nu om det at være træner”
”Jeg har lært, hvordan man bygger en træning op”
”Jeg har fået en masse inspiration både omkring trænerrollen og omkring øvelser”
”Jeg vil tænke mere over, hvordan jeg agerer som træner”

God vind til alle 14 deltagere